Men inden vi når til selve forberedelserne, så lad os lige kigge på en stor udfordring, som jeg ikke lige havde forudset. Jeg havde været så letsindig at love min hustru, at jeg ville løbe med hoppen på banen foran dommerne. Det betyder jo så også bare, at man skal iklæde sig ”uniformen”. Jeg husker stadig en plakat ved EM i Herning for en del år siden, hvor Dansk Varmblod reklamerede for medlemskab med sloganet: ”Bliv en del af den røde hær”… Nu var det heldigvis noget langt mere fredeligt end den sovjetiske hær, som jeg skulle være med i, og vi avler jo altså ind i DV, og så skal man jo klædes behørigt på. For dem af jer som ikke ved det, så er det en rød trøje med DV logo på, og hvide bukser. Og netop de hvide bukser præsenterede en udfordring som jeg ikke havde forudset, for jeg tænkte, at det kunne da ikke være et problem at få fat på sådan et par, når man bor ved Hillerød. Åh, hvor tog jeg fejl.

Jeg ville bare kigge efter et par almindelige hvide herrebukser, men fås kun i udgaver med ordene ”slim fit” på mærket i rumpen. Lad os bare være ærlige. Jeg er hverken ”slim” eller ”fit”, og jeg er SLET ikke begge dele på én gang. Nå, men det lykkedes at få fat på et par hvide ridebukser, og dermed var ”uniformen” sikret.

Så kommer vi til følskue-delen af alt det her.

Hold. Nu. Op! Hvor er der meget der skal forberedes for de stakkels små føl og hopper. De skal vaskes og have flettet man, og inden man overhovedet er nået til skuepladsen, så er hoppe og føl simpelthen så trætte af mennesker, og vil bare gerne være i fred.
Her bliver jeg dog også lige nødt til at fortælle, at jeg i løbet af disse forberedelser altså havde en af de sødeste oplevelser, jeg nogensinde har haft. Mens min hustru flettede manen på lille ”Baby” (det kalder vi det lille hoppeføl), så holdt jeg hende selvfølgelig, så der var bare minimal arbejdsro til at flette. I løbet af processen får Baby placeret sit hoved på min bøjede arm, så hendes mule kommer ind under min arm og resten af hovedet ligger på min arm. Pludselig synes jeg godt nok, at den lille putte bliver lidt tung. Hun er simpelthen faldet i søvn på min arm. Der smeltede jeg altså lige en gang.

Forberedelserne er færdige, og vi skal afsted til skuet. Her må jeg indrømme, at jeg som udgangspunkt var lidt skeptisk. Vi ved alle sammen, at hestefolk generelt er gode til at modtage konstruktiv kritik af dem selv, deres ridning eller generelle opførsel. Det tænker jeg alle er enige i? Ingen kan vel protestere mod en sådan konstatering?
Men på trods af denne åbenhed overfor input, så var der alligevel noget der bekymrede mig. Ved et følskue er der tale om, at hvad der reelt set er folks børn skal fremstilles for nogle dommere og bedømmes. Det er alligevel en svær ting at håndtere – lige meget hvor åben man ellers generelt er for kritik og input. Her må jeg dog sige, at jeg (igen) blev positivt overrasket, og det var en rigtig hyggelig dag i Vallensbæk Rideklub.

Jeg fik løbet med hoppen Biscotta, og lille ”Baby” som rigtigt hedder Biscolata gjorde en flot figur. Hun fik nogle flotte karakterer, og blev også udvalgt til elitefølauktion hos Dansk Varmblod i Vilhelmsborg. Showet kunne så begynde forfra med forberedelser, men resultatet var her også ganske glimrende. Hun blev solgt til nogle rigtig søde mennesker, og når hun på et tidspunkt bliver fravænnet og afleveret hos de nye ejere, så glæder vi os til at følge hende.

At have løbet med hoppe til følskue og iklædt mig den rød-hvide DV-uniform gjorde det for øvrigt ud for min bryllupsgave til min søde hustru. Tænkte det var en god gave til en hestegal avler – eller hvad?

Følg med i det daglige på min Facebookside: ”Fra bydreng til bonderøv”