Nina Marie Villadsen
Emily Lundqvist Mikkelsen og Sabrina Pilemand er ungdomsrepræsentanter i Sakskøbing Rideklubs bestyrelse. Ved et bestyrelsesmøde i sensommeren blev det drøftet, hvordan man som rideklub kunne ”være med på noderne”.
Da forslaget om en blog kom op var de to piger straks med på idéen. Emily og Sabrina gik i krig med det samme, og få uger efter startede de bloggen ”Two girls – one passion”.
Nu er idéen indstillet til en lokal initiativpris.
På samme møde bestemte man, at indføre såkaldt wellnessridning i klubben.
I magasinet Ridehesten ser vi nærmere på de spændende initiativer i Sakskøbing Rideklub.
Husk, at hvis din rideklub også har et tip eller nogle gode råd, som I gerne vil dele, så skriv gerne til nm@wiegaarden.dk, så kan det være, det er jeres rideklub der kommer i magasinet Ridehesten næste gang.
Se meget mere i magasinet Ridehestens januarnummer.