Marie Louise Gammelgaard
På Keldmosegård ved Sakskøbing, hvor Sakskøbing Rideklub holder til, er man gået ekstra glade ind i 2010. For efter at rideklubbens stalde brændte totalt ned ved en tragisk brand for godt 15 måneder siden, hvor også 11 heste gik til, er stalddørene nu slået op til helt nye bygninger. 30 heste er netop flyttet ind i de nye omgivelser, og gårdejere, hesteejere og mange andre med tilknytning til rideklubben markerede lige før nytår den glædelige begivenhed.