Thomas Bach Jensen
Ved landsstævnet i Solrød Rideklub gik lørdagens første klasse i en MA1, der blev vundet af Frederikke Gram Jacobsen med den 10-årige Visconti e. Vivaldi/ Just Perfect. Hun blev fulgt op af berider Michael Søgaard med den 7-årige Quater Son e. Quaterhit/ Totilas (opdr. Dorthe Gravgaard), mens tredjepladsen gik til Anna Toosbuy Rasch, der red sit første stævne i 14 måneder. Hun red den 9-årige hoppe Vitalia e. Vitalis/ Sir Donnerhall I.
Årets fjerde og sidste kvalifikation i den populære og prestigefyldte lilleturs-turnering, Bundgaard Byg Cup, afvikles i denne weekend i Solrød, hvor den indledende Intermediaire I i dag blev vundet af berider Sophie Wilsen med Vivi og Christian Vang-Lauridsens 8-årige Freddie e. Franklin/ Florencio I. Her gik andenpladsen til berider Rune Willum Hansen og 8-årige Dudley Pax e. Hesselhøj Donkey Boy/ Sezuan (opdr. Stutteri Pax). Mai Tofte Olesen kom ind på tredjepladsen med sin 8-årige tyske vallak Valentino e. Vitalis/ Don Frederico. Efter den afgørende Intermediaire I Kür i morgen er næste stop i Bundgaard Byg Cup-turneringens finalen, som i år afholdes hos Blue Hors/Stutteri Ask den 8.-11. oktober.
Dagen bød også på en Grand Prix med internationale navne. Her gik sejren til Anna Toosbuy Rasch med sin nu 11-årige Everian L e. Everdale/ Hohenstein (opdr. Karsten Bundgaard), der lige som sin rytter heller ikke har været til stævne siden juli 2025. Rytteren på anden- og tredjepladsen blev Charlotte Kjobye, og bag det navn gemmer sig Charlotte Jorst, der i Danmark rider under sit ungpigenavn (Kjoelbye). Hun tog andenpladsen med den 9-årige lusitanohingste Niquel Cap og blev nr. 3 med den 11-årige tyske vallak GPF's S-Express e. Sezuan/ Sir Donnerhall I.
U25-Grand Prixen blev vundet af Thilde Rasmussen og 13-årige Hjorths Rapsody in Blue e. Blue Hors Don Romantic/ Rosario (opdr. Jørgen Pedersen).