Niels Clemmensen
I dag blev 3. og sidste kvalifikation til Bundgaard Byg Cup afviklet i Herning - 14 ryttere var til start i Intermediare I kür. Placeringsmæssig var det de 3 samme ryttere fra kvalifikationen i går, der måtte slås om pladsen på podiet.
Vinder af klassen med 73,917% blev Michael Grønne Christensen og Holballes Deeba e. De Noir/Resident. På andenpladsen med 73,750 fulgte Lene Ejby Christiansen med Kjærsholm’s Abutsiaq. Gårsdagens vinder måtte i dag nøjes med tredjepladsen, idet Karsten Hansen og Quantos opnåede 73,708%.
MA2 blev vundet af Linda Pfingstl Aasted og Orlando Bloom med 70,219% efterfulgt af Agnete Kirk Thinggard og Walkuere med 69,211%. Tredjepladsen blev et gensyn med den tidligere avlshingst Blue Hors Rush Hour, der med Agnetes mand, Claus Thinggard, i sadlen opnåede 68,114%.
I Grand Prix blev Agnete Kirk Thinggard og Cassio vindere med 69,400% mens andepladsen gik til Sidsel M. Johansen og Alibi D der opnåede 68,067%.
Link til resultater