Finaletid i Bundgaard Byg Cup og DRF Dressur Cup

25-11-2010 18:34
Efter en lang og flot turneringssæson er det nu tid til finalerne i de to dressurturneringer Bundgaard Byg Cup og DRF Dressur Cup 2010
Copyright Ridehesten.com
Michigan og Sanne Henningsen fører Bundgaard Byg 2010 (Foto: Ridehesten.com).

Finalerne afholdes ved Dangrønt Danish Christmas Show Dressage på Vilhelmsborg den 25. – 28. november. Det er Danish Derby, der arrangerer stævnet, der byder på masser af spændende dressurklasser for deltagere og publikum. De 20 ekvipager, der har opnået flest point i de 3 kvalifikationsrunder i Bundgaard Byg Cup 2010, er kvalificeret til finalen. Første runde rides i Intermediaire I lørdag, og herfra går de 15 bedste ekvipager videre til finalen søndag, der rides i Intermediaire I Kür. Bundgaard Byg Cup er en turnering for danske og udenlandske ekvipager, der har opnået minimum 60 % i Prix St. George eller ved C- eller D-stævne i kvalifikationsperioden. Efter 6 kvalifikationsrunder er det nu tid til finalen i DRF Dressur Cup 2010, der afvikles ved Dangrønt Danish Christmas Show Dressage. DRF Dressur Cup er en dressurturnering for klubhold og er åben for heste og ryttere, der ikke har startet højere end sværhedsgrad 3 til A-, B- eller C-stævner i kvalifikationsperioden. Finalen afvikles over 2 dage, og holdet bliver delt, så to ryttere rider LA2-A og to ryttere rider LA6-A. Kilde: DRF.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner