Lars Mars
Vi lever i en perfekthedskultur, med et stort forventningspres, samt en konstant søgen på anerkendelse. Når vi så ligger en sport som ridning oveni, hvor barnet/rytteren fra en helt ung alder godt ved, at det kun er muligt med forældrenes hjælp - kan der meget let opstå et direkte eller indirekte pres, som over tid, vil kunne skabe stress og dårlig trivsel.
Barnet/rytteren vil bevidst eller ubevidst vise sin taknemmelighed overfor forældrene via sin udvikling og resultater. Derfor er det vigtigt, at forældre sætter retningslinjerne og skaber tryghed, samt er opmærksomme på barnets/rytterens trivsel.
Når vi skal have det hele til at gå op i en højre enhed, kan bølgerne let gå lidt højt.
Der er mange følelser i spil indenfor ridesporten, bl.a. fordi at pony/hesten er som et familiemedlem, samt at forældre er en meget stor del af sporten fra starten og mange år frem.
Forældre kan let blive en skydeskive for både irritationer og frustrationer, f.eks. hvis noget ikke lige går som håbet – eller hvis forældre ikke lige gør, eller siger det som der ”forventes” af dem, o.l.
Alt for mange følelser er ikke hensigtsmæssigt i en koncentrations-sport.
Når jeg ser det hele udefra, ser jeg ofte forældre og barn/rytter der håber på det samme, ”gode oplevelser, udvikling, resultater og placeringer” – men mange gange kan disse områder komme lidt under pres, og både forældre og barn/rytter har begge en del af skylden.
Over tid skabes der vaner, og de kan fungere super godt - men hvis der ikke kontinuerligt bliver evalueret på hvordan de fungere, og om der er opstået nye behov - er der en stor risiko for, at man over tid begynder at acceptere noget som ikke ”fungere helt så godt” – f.eks.:
Hvis noget ”knap så godt” bliver en form for ”normal” – kommer man let til at acceptere at sådan er det. Her vil det være rigtig godt at finde en balancegang – man behøves ikke at være enige om alt – bare man finder den bedste måde, hvor både forældre og barn/rytter trives, og har klare afstemte aftaler, så alle ved hvad der kan hjælpe hinanden.
Gennem mange år har jeg hjulpet ryttere og deres forældre, til at de sammen kan få skabt det bedste TEAM – ved bl.a. at vi får sat ord på hvordan de hver især oplever situationerne vedr. ridningen – her kommer der ofte mange sandheder frem som de hver især oplever, og som bevidst eller ubevidst kan påvirke begge parter - og som kan give udslag i både oplevelsen eller præstationen. Det hele hænger sammen og er afhængig af hinanden.
Dyster og alvorlig stemning både ved træning og stævner
Det skal være dejligt at tage til træning og stævne – ikke en ”dyster ting”, hvor der er mere fokus på det der kan være ”svært”, eller gå ”knap så godt”. Forældre har et stort ansvar for at få taget en god snak, og skabt en god stemning, som barnet/rytteren kan lære af.
Jeg ser ofte mange alvorlige ansigter til både træninger og stævner – som om at det er farligt/ubehageligt, det som barnet/rytteren skal i gang med – det skaber automatisk en ”alarmtilstand i hjernen” som vil forsøge at fremkalde alt det der kan blive svært, eller som kan gå ”knap så godt”.
SMIL – det skaber ”ro på” og tryghed i hjernen, både hos forældre og barn/rytter.
Jeg ser/høre ofte forældre der bliver irettesat af barnet/rytteren, både ud fra det som de siger eller gør – dette påvirker bevidst eller ubevidst både forældre og barnet/rytteren, og skaber en ”knap så god stemning”.
Situationerne opstår typisk pga. at det er svært at håndtere følelserne – men det er ikke sundt/hensigtsmæssigt at barnet/rytteren får lov til at te sig som det vil. Forældre kan med stor fordel sørge for at de får taget en god snak om det, så der bliver skabt en god og konstruktiv kommunikation fremadrettet.
Pas på med at lægge et stort ansvar på barnet/rytteren
Man kan ofte læse at ridesporten, og arbejdet med ponyen/hesten er godt og udviklende for børn og unge – jeg mener at vi skal være opmærksomme på, at der ikke bliver lagt en alt for stor ”byrde” på børnene og de unge. Det kan være et stort ansvar at skulle passe en pony/hest, også selv om at de gør det rigtig godt, og viser at de har styr på det.
Vi lever i en perfekthedskultur og en konstant søgen på anerkendelse, så de unge bliver presset hårdt fra både sig selv og omverdenen. Der har aldrig været så mange børn og unge med psykiske-diagnoser – så det er vigtigt at være opmærksom.
Der er bestemt ikke noget galt i at have ambitioner, hverken som forældre eller barn/rytter – bare man husker at de mentale kompetencer skal gå hånd i hånd med den sportslige udvikling – samt at der konstant er fokus på alt det gode, og alt det som barnet/rytteren kan - så der skabes en god trivsel, tryghed og glæde.
Mine forslag til forældre:
1) Klippen
2) Kommunikation
3) Afstemte forventninger/klare aftaler
4) Team
5) HUSK PÅ GLÆDEN
Rigtig god fornøjelse med at skabe det bedste forældre og barn/rytter TEAM.
Du kan læse mere om mit koncept ”Optimering af Rytteren” på:
Min hjemmeside: WWW.RYTTEROPTIMERING.DK HER
Mine blog: WWW.RIDEHESTEN.COM HER
Med sportslig hilsen
Lars mars
Mental- og fysisk træner, samt optimering