Skrækscenarie vs. drømmescenarie

22-03-2022 15:29

Anja Nielsen

En pige spurgte mig om jeg kunne komme med et eksempel på, hvordan man kan være mindre bange for at lave fejl

Copyright Ridehesten.com
Din hest responderer bedst på belønning, det samme gælder din hjerne. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

For et par dage side, spurgte en pige i mit stævneforløb – Bedst når det gælder, mig om jeg kunne komme med et eksempel på, hvordan man kan være mindre bange for at lave fejl.

Her er hvad jeg svarede hende og de andre deltagere:

Det er vigtigt at turde kigge på det vi er bange for. Vi skal altså, med andre ord, turde kigge på det vi så gerne vil tie ihjel.

For det er nemlig sådan, at når vi har et problem, så skælder vi os selv ud for, at vi gør eller tænker som vi gør, fremfor at kigge på det vi oplever lige nu.

Lad mig komme med et eksempel:

Du sidder i bilen på vej til stævne og pludselig bliver du nervøs. Du begynder at tænke på alt det der kan gå galt og alt de I som ekvipage ikke kan endnu.

Jo mere nervøs du bliver, jo mere skælder du dig selv ud, fordi du er nervøs. Du vil ikke være nervøs, fordi du ved at det vil ødelægge din ridetur og dit resultat.

Så du bruger masser af energi på at undgå at tænke på din nervøsitet og på skrækscenariet. Men din hjerne vil det anderledes. For jo mere du skælder ud og undertrykker dine tanker og følelser, jo mere larmer de.

Det er lige så sikkert som Amen i kirken. Hvorfor kommer vi ind på en anden gang.

Det du skal gøre i stedet, er at fylde dine tanker med modpolen; altså drømmescenariet.

Hvor der er et skrækscenarie, er der også et drømmescenarie.

Når din hjerne begynder at bevæge sig over på den banehalvdel, begynder det sjove. For hér begynder din hjerne at tænke i løsninger. Du sænker adrenalinniveauet og pulsen, fordi din hjerne ikke længere føler sig under beskydning. (Du var jo i gang med at skælde dig selv ud, for de tanker og følelser du havde…)

Når du ikke længere skælder dig selv ud, og i stedet er i gang med at lede efter drømmescenariet, fjerne du fokus fra skrækscenariet.

Du fjerner på dén måde fokus på en hensigtsmæssig måde, fremfor at true dig selv til at tænke på noget andet.

Tænk det sådan her:

Vil din hest nemmere passere noget farligt ved at du råber og sparker til den, eller ved at du ændrer dens fokus hen på fx en lækker godbid?

Jeg tænker du har fat i hvilken af metoderne der flytter flest heste…

Tilbage til eksemplet.

Vi har altså fat i skrækscenariet. Det kom sjovt nok helt af sig selv.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Vi er nu i gang med at forestille os og fylde vores hjerne med det vi hellere vil have. – Altså drømmescenariet.

Bonussen ved at lede efter drømmescenariet er, at vi sænker pulsen i kroppen og vi begynder at slappe af. Når vi slapper af, blive vi i stand til at tænke i løsninger.

Du kan nemlig kun tænke løsninger eller bekymringer. Ikke begge dele på samme tid.

Når du har fundet drømmescenariet, så skal du i gang med det sjoveste i den her tankemetode.

Du skal, ud fra dit drømmescenarie, finde ud af hvordan du skaber det.

Hvad skal der til, hvad skal du gøre eller være, hvordan skal du lede din hest osv, for at få drømmescenariet til at ske?

Det her er noget jeg arbejder meget med mine ryttere omkring. De skal kunne sige præcis hvordan de skaber det de har brug for. Og de lærer det! De er SÅ gode!

Nu er det din tur.

Prøv at leg med det.

Øv dig imens du er safe.

Gør det i trygge rammer. For du kan ikke øve det når du er til stævnet. Når du skal performe, er der ikke plads på harddisken til at øve nye ting. Der har du nok at gøre med at huske baner, programmer og holde fokus på dig selv, hesten og opgaven.

Derfor skal du blive sortbælte i den her skill, inden du skal til stævne.

Det kræver øvelse.

Men jeg ved du kan.

Det du gør, bliver du nemlig ret god til.

Kh Anja
Powermind Academy

Få flere tricks til ro i maven her:

https://www.facebook.com/groups/powerminders

http://powermindacademy.dk

https://www.instagram.com/powermind_academy/?hl=da

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner