Hvor effektiv er en mundkurv?

11-04-2019 12:56

Har din hest lidt for meget på sidebenene? Så kan en mundkurv være din løsning, sådan lyder det fra en undersøgelse i Storbritannien

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mundkurve er særdeles populære blandt hesteejere med en hest, der har lidt for meget på sidebenene. Ved hjælp af en mundkurv kan også de overvægtige heste og ponyerne nemlig komme på græs med deres venner.

Mundkurven gør det kun muligt at bide og spise de få græsstrå, der stikker op gennem de små huller i mundkurven. Ved at reducere indtaget af græs, får mange heste pludselig mulighed for at smide nogle af de overflødige kilo samtidig med at deres risiko for kolik og forfangenhed sænkes. Men hvor effektive er mundkurve egentlig ?

En undersøgelse i Storbritannien har fulgt fire overvægtige ponyer, hvor deres foderindtag er blev begrænset ved hjælp af mundkurv. I hver af de fire 3-timers studieperioder havde to ponyer mundkurv på, mens de to andre gik uden mundkurv. Ponyerne havde anordninger på, således man kunne opsamle urin og afføring gennem græsningsperioderne, som blev vejet før og efter hver periode. 

Når ponyerne kom ind fra græs,  fik de hø, en vitamin- og mineralblanding samt fri adgang til vand. De fire ponyerne blev trænet let i 30 minutter to til tre dage om ugen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Overraskende resultat

Resultaterne viste en stor forskel i mængden af græs, der blev indtaget af ponyerne med mundkurv, og dem som gik uden mundkurv. For ponyerne iført mundkurv blev indtaget af græs i hver periode reduceret med gennemsnitlig 83 procent i forhold til, de ponyerne som gik uden mundkurv. 

Ponyerne uden mundkurv viste også adfærd svarende til det, der ofte rapporteres af ejere af overvægtige heste. Når disse kun blev lukket på græs en kortere periode om dagen uden mundkurv, brugte ponyerne al tiden på at spise græs, de tog kun få pauser for at slappe af, lege med de andre heste eller engagere sig i omgivelserne. Ponyerne blev så fokuseret på at spise, at det lykkedes dem at indtage op mod 2/3 af deres daglige tørstofbehov i løbet af kun tre timer. Derfor kan reduktioner i græsningstiden for overvægtige heste ikke altid give det vægttab, som mange ejere forventer. En mundkurv giver i stedet hestene mulighed for at bruge flere timer på græsfolden samtidig med, at de begrænser foderindtaget effektivt.

/equinews.com

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner