Svensk ponymåling på dansk grund

04-10-2012 09:19
Alle ponyer, som starter stævner i Sverige, skal være målt efter Svenske regler. Derfor har Dansk Ride Forbund i samarbejde med det svenske rideforbund arrangeret en svensk ponymåling i Danmark
Copyright Ridehesten.com

Det betyder, at danske ponyer har mulighed for at blive målt af svenske ponymålere efter svenske regler. Målingen er udelukkende gældende ved svenske stævner. Tid og sted Målingen vil foregå på Hørsholm Hestepraksis, Kongevejen 124 D, 3480 Fredensborg fredag den 26. oktober fra kl. 14.00. Tilmelding Man skal tilmelde sig den svenske ponymåling over den svenske portal. Frist og pris Sidste tilmelding til målingen skal være foretaget senest den 24. oktober kl. 18.00. Tiden for målingen vil blive fremsendt på mail efter sidste tilmelding. Målingen gælder for svenske stævner De mål, som opnås på dagen, er kun gældende i Sverige og påvirker ikke de mål, som ponyen har opnået eller senere hen opnår i Danmark. Ponyer skal ifølge svenske regler måles, når de er 4, 6 og 8 år, hvorefter ponyen er færdigmålt. En pony, som måles som 5- eller 7-årig, skal således måles igen året efter. Måles en pony efter sit 8. leveår, skal den kun måles en gang. Kilde: Dansk Ride Forbund Læs mere via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner