Faglig beretning med fokus på sundhed

14-02-2009 14:03

Britt Carlsen

Avl
Dansk Varmblods avlsleder Karina Christiansen satte fokus på sundhed, hestenes sundhed i sin faglige årsberetning
Copyright Ridehesten.com
Dansk Varmblods avlsleder Karina Christiansen tog emnet sundhed og sundhedsregistrering op i sin faglige beretning på forbundets repræsentskabsmøde.

OCD kom i fokus i avlsleder Karina Christiansen faglige årsberetning i forbindelse med Dansk Varmblods repræsentantskabsmøde i Fredericia. OCD er en udviklingsmæssig relateret lidelse og den optræder typisk i kodeled, haseled og bagknæled. OCD medfører at omdannelsen fra bruskvæv til knoglevæv i ledfladerne ikke finder sted på normal vis. Arveligheden for OCD ligger på mellem 10-30% mens ca. 70% af OCD skyldes miljøpåvirkninger så som: *Foder *Vitaminer og mineraler *Størrelse og kropsvægt *Motion Vedrørende foder, så vil for meget energi (stivelse) give et højt insulin-niveau, og da insulin påvirker væksthormonet, som muigvis påvirker brusk-udviklingen. Et forkert forhold mellem zink/kobber (skal være 3:1) - mellem calcium/fosfor (skal være 2:1). For hurtig vækst øger risikoen for OCD, og en udenlandsk undersøgelse har vist, at føl født før 1. april har større risiko for at udvikle OCD på grund af at de tidligt fødte føl får for lidt motion, idet de må stå mere på stald end de føl der fødes senere på året. Sundhedsregistrering Et samarbejde mellem Sektion vdr. Hest under Dyrlægeforeningen og Landsudvalget for Heste har på opfordring af avlslederen set dagens lys. ca. 50-60% af de hestepraktiserende dyrlæger benytter et faktureringssystem, Novasoft, det system er opbygget således, at dyrlægerne kan registrere ca. 9.000 forskellige diagnoser på heste i systemet. Samme system bruges i kvægavlen. Samarbejdet mellem dyrlægerne og Landscentret | Heste, der skal modtage disse data fra dyrlægerne er langt fremme, så langt fremme, at man forventer de første dataoverførsler skal ske primo 2010. Formålet med undersøgelsen, der i første omgang skal begrænses til få lidelser primært OCD, er at få undersøgt sygdommens udbredelse i ridehesteavlen herhjemme. Det vil kunne give et indblik i sygdommens betydning for holdbarheden, og dermed også sætte fokus på, om der skal ske en selektion for OCD i højere grad end det er tilfældet nu, hvor selektionen udelukkende sker på hingstene til kåring. F.eks. ved at udvikle et indekstal for OCD, som er på vej i Hollandsk Varmblod. - Vi syntes det er et meget værdifuldt projekt, sagde formanden efterfølgende, hvor emnet var sat på dagsordenen som et forslag fra region 7. Forslaget blev vedtaget med blot få stemmer imod.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner