Hvorfor rider vi med kandar?

22-05-2020 17:33, af Britt Carlsen

At ride på kandar er en kunst som kræver træning og korrekt tilpasset udstyr, og så skal man huske at: Et bid er aldrig hårdere ved hesten end den hånd som holder i tøjlen

Copyright Ridehesten.com
Lethed og elegance, med en hest, som er tilpas med sin kandar og sin rytter. Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy ved EM i Rotterdam 2019. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

Kandaren er en hjælp til, at rytteren kan anvende finere og lettere hjælpere, så den vigtigste forudsætning for at ride med kandar er, at man har en korrekt opstilling, og at man er i fuldstændig balance med hesten, og kan sidde afslappet i sadlen. Det danner grundlaget for, at rytteren kan anvende sin tøjlehjælp uafhængigt af sine øvrige hjælpere, som er sædet og schenklerne. 

Når man rider med kandar skal man kunne administrere ikke blot en men to tøjler, og være i en sådan balance og ride med et sådant overblik, at man kan løsne stangtøjlen og stramme bridonen og omvendt uafhængig af hinanden. Derfor er ridning med kandar også forbeholdt mere erfarne ryttere, og absolut ikke en optømning for den ufølsomme rytter. Sådan indleder Hasse Hoffmann en artikel om kandarens brug og historie i et tidligere nummer af magasinet Ridehesten. 

Kandarens historie
Kandaren har fulgt ridekulturen op gennem historien. Den ældste bevarede kandar stammer fra år 500 før Kristus, men den kandar vi kender i dag blev indført af neapolitaneren Giovan Battista Pignatelli, en kendt og anerkendt rideinstruktør, der med opfindelsen af kandaren (stangbid og bridonbid) gav datidens (og nutidens) ryttere mulighed for en langt mere følsom indvirkning på hesten, end det drabelige stangbid, som man indtil da havde benyttet sig af.

En af Pignatellis elever var i øvrigt franskmanden Antoine de Pluvinel (1555-1620) der er anset for at være en af den klassiske ridekunsts store mestre. Han udmærkede sig ved en dybtgående forståelse af Xenofons krav om hensyntagen til hestens natur, og han afstår fra at undertvinge hesten med magt. Han fremhæver, at rytterens bedste forbundsfælle er hestens gode vilje.

I dag er moderne teknologi taget i anvendelse, så kandarbiddets udformning er nøje tilpasset hestens anatomi. Forskellige metallegeringer tages i anvendelse, så biddet er medvirkende til at øge hestens spytproduktion og dermed gøre det mere behageligt for hesten. Derfor findes der i dag et stort antal kandarstænger, så rytteren har mulighed for, at finde den kombination af stangbid og bridonbid som passer til den enkelte hest – både anatomisk og i forhold til indvirkning.

Copyright Ridehesten.com
Instruktør Hasse Hoffmann modtog i 2018 den fornemme hæder: Lis Hartels Mindepris. Han står bag en lang række topryttere gennem tiden og er forfatter til den populære lærebog: Dressur med hjerte og forstand, som man kan købe i Ridehestens webshop. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

Tillid til biddet
Det man først og fremmest skal have på plads, inden man går i gang med at ride hesten med kandar er dens grunduddannelse. Hesten skal have tillid til biddet og rytterens hånd, og så skal den dressurmæssigt være så langt, at den kan rides til biddet uden modstand, og reagerer på rytterens fine hjælpere. Rytterens fine tøjlehjælp er naturligvis givet, også når der rides på trense, men når man rider på kandar er det endnu vigtigere med en smidig hånd.

Basis for den dressurmæssige uddannelse af hesten er, at styrke og afbalancere hesten, så den med rytter kan genfinde sin naturlige balance. Det er et grundlæggende krav, af hensyn til hestens holdbarhed. Rytteren skal ved brug af sine hjælpere (schenkel, sæde og hånd) lære hesten at gå frem for schenklen, og stoppe op for tøjlen (biddet). Dette er en proces, som til stadighed forfines i hele hestens liv som ridehest. Og i konkurrence belønnes den rytter, som ved brug af de fineste hjælpere, får hesten i en god selvbæring og balance, og i et samspil af disse fine hjælpere, formår at få hesten til at udføre selv dressurens vanskeligste øvelser med lethed og i harmoni mellem rytter og hest.

For at nå dertil skal hesten styrkes gennem en øget samlingsgrad, hvor hesten tager mere vægt på sine bagben, og dermed opnår at afbalancere rytterens vægt i sadlen. Samling opnås bl.a. ved brug af de halve parader, hvor rytteren animerer hesten til at gå frem for schenklen, og når man har opnået den ønskede fremaddrift, møder man op på tøjlen. Hestens reaktion på dette samspil af drivende og forholdende hjælpere vil være at træde bagbenene længere ind under sig og derved sænke bagparten og bære mere af rytterens vægt på bagparten. På den vis aflastes hestens forpart, hvor rytterens vægt hviler.

Det er i dette fine samspil mellem fremaddrift og modholdende, understøttende tøjle, at kandaren har sin berettigelse. For når hesten har fået sin basislærdom på plads, hvor den går frem for schenklen og stopper op for tøjlen, så forfiner vi vores hjælpere i fremaddrift ved at lære hesten at forstå og acceptere spore og i opstopning ved at lære hesten at acceptere kandarbid.

Fordelen ved brug af spore og kandar er, at rytteren med mere forfinede og usynlige signaler, kan sidde mere stille på hesten og dermed animere den til at opnå en større grad af selvbæring. Det giver sig udslag i en hest, der kan udvikle sit fulde gangartspotentiale under rytteren og samtidig øge dens holdbarhed.

Såfremt hesten arbejder ukompliceret og villigt på trensen, giver det sjældent problemer for hesten at starte arbejdet på kandar.

Dressurprogrammerne i sværhedsgrad 3 giver rytterne mulighed for selv at vælge optømning. På den måde tvinges rytterne ikke til at begynde at ride med kandar for tidligt i hestens uddannelsesforløb. Og man har også mulighed for at gå tilbage og starte et par klasser på trense, såfremt man ikke er helt tilfreds med hestens reaktion på kandaren.

Om kandaren
En kandar er en dressurtrense, som er forbeholdt den dygtige rytter, og hesten skal have en vis grunduddannelse. Hesten har to bid i munden, et stangbid og et bridonbid, der sidder i hver sine kindstykker og har hver sin tøjle.
I konkurrence skal biddelene (bridon- og stangbid) være af samme metal. Længden på stængerne må højst være 10 cm. Det er udelukkende heste, som bærer kandar. I klasser af sværhedsgrad 3 er det valgfrit om der rides med kandar eller trense. I klasser af sværhedsgrad 4 og opefter er kandar obligatorisk. Der findes i Dansk Ride Forbunds reglement forskellige regler for biddenes dimensioner, så vær opmærksom på dette forud for stævnedeltagelse.

Copyright Ridehesten.com

Sådan benævnes kandarens dele:
1. Engelsk næsebånd
2. Stangens side/kindrem
3. Bridonens side/kindrem
4. Bridontøjlen
5. Kandartøjlen
6. Bridonbiddet
7. Stangbiddet
8. Skumkæden

 

Kandarens virkning
Man må under ingen omstændigheder forsøge at løse problemer med at få hesten til at give efter på biddet ved at lægge en kandar på den. Rytteren bør kende kandarens forskellige virkninger:

Rides der med for høje hænder, virker kandaren hårdere pga. den forøgede løftevirkning, og hesten bliver snæver i halsen.
Man kan aldrig med en kandar fremtvinge en ”direkte” samling. Bruges kandaren forkert bliver resultatet, at hesten tager mindre vægt på bagparten, og dermed forfejles det egentlige mål.
Hvis en hest er korrekt samlet på kandar, så er det bridonbiddet, den støtter på. Stangbiddet tjener kun til nogle finjusteringer nu og da.

Hvor ofte man vil ride med kandar er helt og holdent op til rytteren og træneren. Når hestene først er begyndt at gå med kandar er det ikke sådan, at de skal gå med kandar hver dag. De erfarne dressurryttere rider oftest deres grundarbejde og løsgørende arbejde på trensen, så kan de evt. ride det mere samlende arbejde på kandar. Og flere Grand Prix-ryttere træner deres heste i dressurens vanskeligste øvelser på trense.

 

Husk du her på siden kan tegne abonnement på magasinet Ridehesten, som udkommer hver måned med et stort antal faglige artikler, gode råd og profiler af ryttere og avlere.

Læs også

Kom godt i gang med kandar

16-08-2018 12:34, af Kristine Ulsø Olsen

At ride på kandar er en kunst som kræver træning og korrekt tilpasset udstyr. Hvornår er hesten klar til at gå med kandar, og er der noget man skal være særligt opmærksom på?

Hvorfor rider vi med kandar?

21-05-2018 12:51, af Cecilia Lindahl

At ride på kandar er en kunst, som kræver træning og korrekt tilpasset udstyr, og så skal man huske at: Et bid er aldrig hårdere ved hesten end den hånd som holder i tøjlen

DRF-reglementerne for 2016 er klar

19-12-2015 20:06, af Thomas Bach Jensen

Fra nytåret gælder det blandt andet, at Tro og love erklæringer ikke længere kan benyttes ved manglende fremvisning af vaccinationsattest ved stævner. Derudover vil det som forsøgsordning være valgfrit at benytte kandar i sværhedsgrad 3-8 ved C og D-stævner, og så vil længden af sporer på ponyrytterne fremover afhænge af klassens sværhedsgrad

Hoppe og Hoffmann flytter sammen

18-05-2017 15:45, af Britt Carlsen

Simone Hoppe flytter sin uddannelses og salgsstald ind i nye rammer på Søholt Gods

Rytterens opstilling og hjælpere – tips fra Hasse Hoffmann

24-03-2017 13:32, af Cecilie Lindahl

Læs Hasse Hoffmanns tips

Fulde tribuner ved Hasse-clinic

23-08-2013 07:51, af Thomas Bach Jensen

Berider Hasse Hoffmann gav i dag clinic for fulde tribuner ved EM i Herning

Ekskursionstur til Søholt AFLYST

24-05-2011 09:51, af Maja Golles
Hippologisk Selskab Vilhelmsborg meddeler at ekskusionsturen til Grethe & Hasse Hoffmann på Søholt d. 25. maj desværre er aflyst

Hasse Hoffmann deler ud af sin store viden

07-09-2018 13:16, af Thomas Bach Jensen

I næste weekend afholder Rytters Ridesport i Romlund clinic med den store danske dressurmester Hasse Hoffmann

Rid versade med Hasse Hoffmann

23-10-2017 14:40, af Cecilia Lindahl

World Cup i dressur er veloverstået, du har måske fulgt med fra sidelinjen i Boxen i Herning eller via live-streaming. Og nu kribler det i fingrene for  selv at komme i sadlen og ride. Få  her en masse tips og tricks af Hasse Hoffmann til din egen dressurtræning

Klar til changementer?

19-06-2019 16:23, af Cecilia Lindahl

– Jeg har tidligere sagt, at f.eks. bagpartsvendingerne må man ikke øve på samme sted hele tiden, men for changementernes vedkommende kan det være en fordel. Sådan lyder et af flere gode råd fra berider Hasse Hoffmann

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Marie Helene Rigård Rohleder

Webredaktør og nyhedsvagt

Marie Helene Rigård Rohleder

mhr@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Tre heste døde af Ahorn-forgiftning

22-05-2020 11:05, af Britt Carlsen

– Det er rigtig ærgerligt! Carsten Valentin fra Dyrehavegaard, har mistet tre heste som følge af Ahorn-forgiftning, og normalt er det i efteråret, man skal være opmærksom på det, men nu har det vist sig af forårsspirer også er giftige

Det blinde "føl" Maria trives og er fyldt 1 år

23-05-2020 16:59, af Annika Knudsen Lorentsen

Sidste år fik stutteri Jepha føllet Maria, som var født uden øjne, og selvom det en overgang virkede urealistisk, at hun kunne få en god tilværelse, er Maria nu fyldt et år og trives på bedste vis

Unghingsten Blue Hors Dalian lever ikke mere

20-05-2020 12:54, af Annika Knudsen Lorentsen
Avl|

Hingsten Blue Hors Dalian, som tidligere på året opnåede godkendelse til afprøvning ved Dansk Varmblods Hingstekåring, er desværre død i en meget ung alder, bare 3 år gammel

Det skal Daniel Bachmann nu!

26-05-2020 12:19, af Britt Carlsen

Nu er de sidste brikker faldet på plads for landsholdsrytter Daniel Bachmann Andersen, der har opsagt sin stilling på Blue Hors, for at flytte med familie og heste ind på det smukke ridecenter Kleppenhus ved Ebeltoft

Thomas Dolleris i kunstigt koma efter hjerneblødning

20-05-2020 15:36, af Annika Knudsen Lorentsen

Berider Thomas Dolleris Larsen blev den 17. maj ramt af en hjerneblødning, som er skyld i, at han nu er indlagt på Skejby Sygehus, hvor han ligger i kunstigt koma

Jeg vil gerne være ridedreng igen!

22-05-2020 13:05, af Britt Carlsen

Andreas Helgstrand er i den privilligerede situation, at han nu rider tre verdensmestre, en sølv- og en bronzevinder, og han nyder det i fulde drag. Det har givet fornyet inspiration til igen at opsøge sportslige mål

Avler har mistet tre heste til græssyge

26-05-2020 09:32, af Britt Carlsen

En nordjysk avler og og opdrætter har mistet tre ungheste til græssyge - først troede familien, det var kolik, men undersøgelser har vist noget andet

Fiontini skal have tvillinger

24-05-2020 10:26, af Annika Knudsen Lorentsen
Avl|

Den tredobbelte verdensmester Fiontini har fået skyllet embryoner ud, og nu er to rugehopper scannet drægtige med hjerteslag, og dermed skal Fiontini have tvillinger hvis alt går vel

Thomas Larsen er i svag bedring

26-05-2020 14:50, af Britt Carlsen

Berider Thomas Dolleris Larsen, der den 17. maj blev ramt af en hjerneblødning, har nu gennemgået endnu en operation, og efter et tilbagefald går det igen fremad

Heslegård's Rismon tilbage på danske hænder

21-05-2020 16:02, af Kristine Ulsø Olsen

Grand Prix-hesten Heslegård's Rismon der i 2018 blev solgt til russiske Ekaterina Podlytkina er nu danskejet igen. Hingsten skal fremover være læremester for U25-rytteren Sandra Aagaard Hyrm