Mathilde Brejner
Hvis du ikke er bange for lidt sved på panden, holder af heste og hyggelige stunder med hesteentusiaster fra andre lande, som brænder for ridesport ligesom dig. Så kan du overveje at blive frivillig til EM for ponyer, som finder sted i dagene 14.-18. August 2019. Nærmere bestemt i Hippodromen i Morawa nær Strzegom, som ligger i Polen.
Tilmeldingen til at være frivillig til FEI European Championships for Ponies (EM for ponyer) er åben indtil den 27. april 2019. Tilmeld dig her.
Frivillige får mulighed for at se Europas bedste ponyryttere konkurrere live, og få stemningen helt ind under huden. Der er i høj grad brug for de frivilliges hjælp til at organisere et arrangement på højeste niveau.
Der er plads til både unge og voksne frivillige under årets EM for ponyer, forstået på den måde, at man skal være fyldt 18 år for at melde sig som frivillig.
Der er brug for frivillige med mange forskellige kompetencer, så frivillige med forskellige kompetencer og baggrunde er velkomne til at melde sig. Blandt andet skal der bruges frivillige til organisationskontoret, pressecentret, informationspunktet, service, IT-service både under dressur-, terræn- og springklasserne og meget mere.
Hvis du vil have nye fede oplevelser, møde nye hestevenner og i øvrigt se Polen til sommer, kan du læse mere om reglerne for frivillighedsprogrammet her.