Minna Pedersen bliver 80 år

18-05-2019 18:29

Mangeårig hesteavler i Dansk Varmblod og mangeårig frivillig hjælper ved Dansk Varmblods Hingstekåring, Minna Pedersen, fylder 80 år på søndag den 19. maj

Copyright Ridehesten.com
Minna Pedersen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

En af de mange trofaste ved Dansk Varmblods Hingstekåring er Minna Pedersen, der har været med siden 1981 som frivillig hjælper. I et interview med Minna i 2011 fortalte hun til Ridehesten, at hun de fleste år har styret rytterne i Unghestechampionatet. Det har hun været dygtig til, og rytterne har altid vidst, at de ville gøre klogest i at makke ret for at undgå en reprimande på klingende sønderjysk.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Jeg bliver ved så længe, benene kan bære, og jeg kan bruges, fortalte Minna dengang til Ridehesten.com. Nu går hun imod sit 40. jubilæum ved hingstekåringen.

Den skønne sønderjyske kvinde, der sammen med sin mand også har avlet mange gode DV-heste, fylder 80 år på søndag den 19. maj. Vi ønsker Minna hjerteligt tillykke med dagen.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner