Venstre-politiker giver opdatering om fremsat beslutningsforslag

23-03-2022 16:26

Annika Knudsen Lorentsen

På grund af hastemøder i EU, har det været  været svært at have et ordenligt kontakt med ministeren, og derfor er planen, at emnet omkring ændring af regler for hestetransport igen skal diskuteres på et møde om ca. 14 dage, hvor Christoffer Aagaard Melson fra Venstre håber at kunne finde en fælles linje med ministeren omkring det videre arbejde

Copyright Ridehesten.com
Christoffer Aagaard Melson ved Dansk Varmblods Hingstekåring 2022. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som følge af flere episoder med razzia og problemer omkring hestetransport, hvor blandt andre almindelige private personer bliver ramt hårdt af erhvervsregler, fremsatte Venstre et beslutningsforslag i håb om, at reglerne omkring hestetransport kan afbureaukratiseres. Netop det beslutningsforslag blev fremsat i går, men på grund af hastemøder i EU, er der ikke en endelig afklaring på det videre forløb. Det fortæller Christoffer Aagaard Melson, som er en af initiativtagerne fra partiet Venstre:

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Ministeren har været kaldt i hastemøder i EU, så det har været svært at have kontakten. Vi er dog i en konstruktiv dialog, og jeg har bedt om et senere møde, formodentligt om 14 dage, så vi forhåbentlig kan lade en fælles linje, som vi kan arbejde videre med. Jeg vil gerne kvittere ministeren for at indgå i en konstruktiv dialog, udtaler Venstre-politikeren, som håber på, at det i sidste ende kan føre til en ændring i reglerne omkring hestetransport, som har ført til mange frustrationer hos hestefolk.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner