Cecilia Lindahl
Vi stiger op på hesten fra venstre side. Vi trækker vores hest fra venstre side, og vi sadler op fra venstre side. En stor del af håndteringen af vores heste i dagligdagen foregår fra venstre side, og for de fleste af os ville det virke meget unaturligt, hvis vi pludselig skulle lave om på det.
Men den megen håndtering fra venstre side af heste fra de er føl kan have konsekvenser for deres smidighed på højre side, når de skal tilrides. Sådan lyder det fra den professionelle toprytter John Hvalsøe Saul. I sine 30 år som professionel rytter er det en problematik, han har set mange gange hos ungheste.
- Jeg har igennem mange år oplevet, at ungheste er markant mindre løsgjorte på højre side end på venstre. Når man så starter arbejdet fra ryggen, giver det nogle udfordringer for rytterne. Der bliver nemlig en stor forskel på, hvor smidig unghesten er på højre og venstre volte, forklarer John Hvalsøe Saul.
I denne måneds udgave af magasinet Ridehesten, får du fem gode råd til, hvordan du smidiggør højre side.