Hestens selvbæring er nødvendig for at opnå denne lethed og harmoni i ridningen. Et af mine mål er, at hesten uanset uddannelsesniveau skal kunne rides for lette hjælpere. En hest i selvbæring balancerer bedre, den er mere lydig og den bruger sin overlinie. Derfor er selvbæring en vigtig del af hestens uddannelse helt fra start. I dette blogindlæg vil jeg give jer nogle tips til at træne selvbæring. 


6 tips til selvbæring: 

1) Forstå hvad selvbæring er - gjort helt simpelt:
At hesten går i selvbæring vil sige, at hesten bærer sig selv. Så enkelt kan det beskrives, men så enkelt er det ikke at forstå. Når hesten bærer sig selv under ridning, føles det som om, at hesten ingenting vejer. Man kan ihvertfald ikke mærke, at man rider rundt på en hest på flere hundrede kilo. Hesten føles aktiv, let og lydig.  
Eksempel: Hesten føles tung, den er svær at dreje, og den slæber sine ben hen ad jorden. Rytteren bruger derfor alt for mange kræfter på at ride rundt på sin hest. Denne hest går ikke i selvbæring. 

2) Selvbæring og balance:
Selvbæring hænger tæt sammen med balance, idet en hest i balance er et godt udgangspunkt for at træne selvbæring. Den utrænede hest er ubalanceret med rytter på. Hesten skal trænes til at balancere med rytter på. Hesten skal endda lære at balancere i ridningen med vægten på bagparten og ikke på forparten. 
Eksempel: En ubalanceret hest falder ind og ud af volten under ridning, og den tager ofte balancen i rytterens hånd. En ubalanceret hest er derfor tungere at ride på for schenklerne og føles ofte stiv i hånden og tung, da den går på forparten og bruger rytterens hånd til at bære sit hoved. 
Ekstratip: For at kunne ride sin hest i balance er det vigtigt, at rytteren selv er i balance! Tjek din egenbalance ved at række hænderne fremad mod hestens mund, så støtten til munden afbrydes under ridning. Mærk efter om du mister balancen, eller om du fortsat sidder i balance. Det er vigtigt, at rytteren ikke balancerer i tøjlen og bruger hesten til at balancere. Rytteren skal være i stand til at balancere under ridningen uafhængigt af hesten. Her har rytteren det bedste udgangspunkt for at træne hestens balance.  

3) Selvbæring og lydighed:
Selvbæring hænger også tæt sammen med lydighed. En hest, som er lydig for rytterens korrektioner, reagerer nemt og hurtigt på rytterens signaler. Det er derfor helt afgørende, at hesten trænes lydig for rytterens hjælpere, hvis hesten skal kunne rides i selvbæring.
Eksempel: Den ikke så lydige hest reagerer kun svagt på rytterens korrektioner. Den er tung i hånden og er svær at flytte for schenklen. Rytteren kommer derfor fejlagtigt til at bruge flere kræfter for at få en reaktion fra hesten. Eksempelvis bruger rytteren armene til at holde hestens hovede oppe og klemmer endnu stærkere med schenklerne omkring hesten for at få en reaktion. Dette hjælper ikke på selvbæringen - tværtimod. Istedet skal rytteren fokusere på effektive, små og konsekvente korrektioner, så hesten rides lydig og reagerer let på rytterens signaler - for herigennem trænes selvbæringen. Hesten skal gå for lette hjælpere, og den skal bære sig selv! Så snart rytteren føler, at der skal bruges flere kræfter, så er det et signal om, at hesten istedet skal rides mere lydig. 

4) Selvbæring og brug af overlinie:
Som nævnt ovenfor går selvbæring ud på, at hesten skal bære sig selv. Når hesten går i selvbæring bruger den de muskelgrupper, som aktiverer overlinien. 
Eksempel: I træningen af selvbæring kan man holde øje med, om hesten bruger mavemusklerne og brystmusklerne til at løfte ryggen og bringen. Hesten skal aktivere de øverste halsmuskler og til gengæld gå med en afslappet underhals. Hesten skal bruge overlinien og balancere med vægten på bagparten med indundergribende, aktive bagben så forparten aflastes. 

5) Selvbæring og styrke:
At ride sin hest i selvbæring kræver altså uddannelse og styrke. Hesten skal have kræfterne til at gå i balance og til at reagere hurtigt og nemt på rytterens korrektioner. Jo stærkere hesten er, jo bedre kan den bruge sin overlinie og dermed få lettere ved at gå i selvbæring. Selvbæring er altså noget, som udvikles over tid.
 

6) Selvbæring og hestens uddannelse:
Selvbæring er en vigtig byggeklods i hestens videre træning og uddannelse, idet selvbæring som nævnt indledningsvis sikrer lethed og harmoni. Selvbæring begynder jeg at træne med de helt unge, og igennem deres lange uddannelse er selvbæring noget, som jeg er meget fokuseret på at bevare og forbedre. Jeg husker mig selv på, i uddannelsen af hestene, at det ikke må blive fysisk hårdere for mig at ride LA på den unge hest, end at ride Grand Prix på den ældre hest. Rideteknisk er det efter min mening dog en hel del sværerer. Men det er en anden snak.

 
Jeg håber, at I kan bruge mine tips til at få større lydighed og lethed i ridningen. Det gør træningen sjovere for både hest og rytter. 

Rigtig god fornøjelse med træningen 

Med Venlig Hilsen
 

Line Hermann Hass