Maria Schacht
Danskere leverede flotteste dressur ved EM 5 EM-medaljer er åbenbart ikke hæder nok til de danske dressurryttere – der skal mere til. Derfor tildelte EM-dommerne de fornemme priser ”Classic Style Award” til juniorrytter Cathrine Dufour, der vandt 1 bronzemedalje for hold og 2 individuelle sølvmedaljer ved EM, og ungrytter Anna Kasprzak, der både vandt bronze for hold og individuel kür. Priserne gives til de to ekvipager, der har vist den flotteste og mest harmoniske dressur ved EM. Priser er stort skulderklap til dansk dressur ”Det er en meget stor ære, som dommerne viser dansk dressur. At tildele disse priser til Cathrine og Anna er et klart tegn på, at dansk dressur går i én retning – nemlig helt til tops. Og det er så fortjent. At Cathrine og Atterupgaards Cassidy kan levere så stærke præstationer, selvom de kun har dannet par i 2 måneder, viser at de hører til i den absolutte verdenselite. Og at Anna får denne pris i hendes sidste ungrytterår viser, at hendes hårde og målrettede arbejde med sporten virkelig bærer frugt, og at hun hører til i den internationale top”, siger Hans Christian Matthiesen, holdleder for junior- og ungrytterne i dressur. ”Classic Style Award”-priserne bestod af et stort sølvfad og en guldbarre fra Deutsche Bank. De danske ryttere rider med udstyr fra Kingsland. DRF Pressemeddelelse