Sølv til U25 rytterne ved EM

25-08-2022 18:44

Christine Krogh Frausing
Skribent

De unge ryttere har fået en fantastisk start på EM, da det i dag lykkes dem at ride en sølvmedalje i hus i holdkonkurrencen

Copyright Ridehesten.com
Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fire unge ryttere er i denne uge rejst til Budapest i Ungarn, hvor de konkurrerer ved EM i dressur for U25 ryttere. I går red første halvdel af feltet i holdkonkurrencen, og i dag skulle sidste halvdel afgøre, hvem der skulle hjem med medaljer. Efter gårsdagens første ridt, lå de danske piger på en klar foreløbig 2. plads. 

Læs mere om gårsdagens resultater her. 

Copyright Ridehesten.com
Foto: Privat

I dag var det Josefine Hoffmann og Karoline Rohmann der skulle i ringen, og begge piger præsterede rigtig flot. Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver e. Blue Hors Romanov/ Blue Hors Don Schufro red et stabilt program til 71,941%, hvorefter Karoline Rohmann med Jakas Don Louvre e. Blue Hors Don Romantic/ Lauries Crusaor XX red på banen, og scorede 72,559%.

Det betyder altså, at Danmarks samlede resultat bliver 217,417%, efter det dårligste resultat er trukket fra. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dette rakte til en sikker sølvmedalje for hold, lige efter Tyskland, der slutter med en samlet score på 222,853%. Holland ender med at tage bronze, da de slutter med en score på 213,559%. 

Fakta
De danske rytteres resultater i holdkonkurrencen
  • Thea Bech og Dionisos  e. Spielberg/ Sir Sinclair - 72,971%
  • Laura Kristine Thorup og Blue hors Veneziano e. Blue Hors Vivaldi/ Blue Hors Donnerhall - 71,882%.
  • Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver e. Blue Hors Romanov/ Blue Hors Don Schufro - 71,941%
  • Karoline Rohmann med Jakas Don Louvre e. Blue Hors Don Romantic/ Lauries Crusaor XX - 72,559%
Fold up

I morgen skal rytterne ride den individuelle konkurrence, hvor de skal ride Grand Prix, og på søndag rider de kür finalen, som en afslutning på dette års EM. 

Find start- og resultatlister her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner