Rune Willum vinder første del af Bundgaard Byg Cup

25-07-2020 15:15

Marie Helene Rigård Rohleder

Rune Willum og Atterupgaards Seebach lægger flot ud og vinder Intermediare I i den første kvalifikation i Bundgaard Byg Cup, som afvikles i weekenden til landsstævnet i Solrød Rideklub 

Copyright Ridehesten.com
Rune Willum og Atterupgaards Seebach til c-stævne i 2019. Foto: Ridehesten.com/Mette Emilie Petersen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Så blev der endelig taget hul på den populære Bundgaard Byg Cup.  Solrød Rideklub er vært for denne første afdeling, hvor der rides kvalifikation lørdag, og kür søndag kl. ca. 14.

Lørdagen kvalifikation i Intermediare I blev vundet af Rune Willum Hansen på den kårede hingst Atterupgaards Seebach e. Sandro Hit/ Caprimonde (opdr. Atterupgaard) til flotte 74,167 procent.

– Seebach er en rigtig guttermand, og jeg er mega glad for vores tur i dag. Især piroutterne synes jeg lykkes rigtig fint. Nu glæder vi os til i morgen, hvor det er første gang, at jeg skal ride kür på ham, fortæller en tydeligt stolt Rune Willum til ridehesten.com

Rune driver til daglig Dressurstald Willum Thomsen sammen med Joachim Thomsen.  Atterupgaards Seebach kom til Dressurstald Willum Thomsen i januar 2018 og er nu i fuld gang med sin dressurkarriere under Rune.

Andenpladsen i den første kvalifikation for Bundgaard Byg Cup gik til Michael Søgaard på Jukebox e. Jazz/Rubinstein I (opdr. Jytte Kloster) med 72.938 procent. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tredjepladsen gik til Jan Møller Christensen på Empire B e. Sting/ 00Seven med 71.710 procent. 

Se hele resultatet her. 

Det har været en særdeles god weekend indtil videre for Dressurstald Willum Thomsen. I går blev Joachim Thomsen placeret som nummer to med 72 procent i Intermediare II med staldens egen Aarø's Gandhi e. Blue Hors Don Romantic/ Resident (opdr. Lone og Knud Boisen). 

Bundgaard Byg Cup er en landsdækkende turnering for ekvipager, der har opnået min. 60% ved start i en Prix St. Georges ved B-stævner eller 63% ved start i Prix St. Georges ved C-stævner i kvalifikationsperioden. Bundgaard Byg Cup rides over tre spændende kvalifikationsrunder i Intermediaire I og Intermediare I Kür. De 18 bedste ryttere går videre til finalen for at dyste om den prestigefyldte titel som vinder af Bundgaard Byg Cup.

Anden kvalifikation rides på Vilhelmsborg den 28. – 30. august, efterfulgt af Equitour Denmark den 4. til 6. september med finale på Blue Hors fra den 6. – 8- november.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner