Flot og udfordrende terrænbane

05-08-2016 13:31

Britt Carlsen

OL

Så er veterinær besigtigelsen af hestene til military i fuld gang. I de kommende to dage rider de dressur, og herefter går de ud på den 5.840 m lange og kuperede terrrænbane

Terrænbanen, som skal i brug på mandag, når militaryryttere rider ud i terrænet, er placeret helt tæt på staldene og stadion. Den 5840 m lange bane har været under konstruktion de seneste tre år. - Først blev selve ruten planlagt sammen med en lokal arkitekt, og så begyndte vi at etablere vandingssystemer, og forberede underlaget, fortæller den franske banebygger Pierre Michelet. for to år siden begyndte bygningen af de enkelte forhindringer, og han har været i Rio adskillige gange, for at holde øje med udviklingen. 

Banen består af 33 forhindringer og heriblandt tre vandkomplexer. Det forventes at rytterne kan gennemføre banen i en idealtid på 10,15.Det første vandspring er særdeles smukt, med udskårne billeder i kraftige træstammer, og er placeret meget tidligt på banen, som forhindring nr. 4. Det kan blive en udfordring for nogle af hestene, erkender banebyggeren, fordi de endnu ikke helt er "sprunget varme" og måske er lidt for opmærksomme og skeptiske over det smukke vandkomplex. Det er en del af banens sværhedsgrad, og det er en god 4-stjernet bane med flere tekniske udfordringer i maxhøjden på 1,20 m, fortæller han. 

Rytterne har muliged for at ride nogle alternative veje, på nogle af de vanskeligste kombinationer, men det koster tid. - Desuden bryder det hestens galoprytme, og det koster ikke alene tid, men kræfter og fokus, bemærker Michelet. Han planlægger sine alternativer meget omhyggeligt, så de ikke koster for meget tid, for så vil ingen ryttere benytte sig af muligheden, med risiko for, at der kan opstå potentielt farlige situationer. Et tidstab på max 20 sekunder er efter hans erfaring det maksimale en alternativ rute gennem en forhindring på koste rytteren. 

Det er Poerre Michelets første OL-bane, man han er en erfarren banebygger, som har stået for banerne i Saumur, Pau og Fontainebleau gennem flere år. 

Copyright Ridehesten.com
Et kig ud over den smukke terrænbane.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner