Britt Carlsen
Det var en stor oplevelse af følge springkonkurrencerne ved OL i Rio, og da det hele kulminerede i den individuelle finale med omspringning om medaljerne, fik OL konkurrencerne en værdig afslutning.
I magasinet Rideehstens septembernummer kunne man læse følgende:
I den individuelle springfinale stod en 58-årig atlet på podiet som guldvinder i sit syvende Olympiske Lege. Englands Nick Skelton har en verden af erfaring, men også fysiske udfordringer, som gør medaljen desto mere imponerende. I september 2000, kort inden OL i Sydney, havde Nick et alvorligt fald, hvor han brækkede nakken to steder. Den øverste halvdel af hans rygrad var immobiliseret i fem måneder og han var tvunget til at lade sig pensionere fra springsporten i 2001. Men knoglerne helede, og han kom mirakuløst tilbage til sporten i 2002. Han har siden fået en ny hofte og indrømmede i dag efter sejren, at han har mange rygsmerter. Hans partner i sporten, den imponerende Big Star e. Quick Star, red han på guldholdet i London, og til sejr i Grand Prixen i Aachen året efter, hvorefter den nu 13-årige hingst blev skadet. Det har taget næsten to år at pleje og træne hingsten op igen med OL i Rio for øje. Det var også tydeligt, at Skelton igen blev rørt, da talen faldt på Big Star og hingstens lange vej tilbage til sporten.
– Jeg har været i sporten i mange år, og at vinde OL-guld i min alder gør mig så glad, jeg har altid ønsket netop dette, sagde Skelton bl.a. Han er den første englænder, der har vundet individuelt OL-guld.
Fra pony til OL guld
I et interwiev med Horse & Hound fortæller Nick Skelton om sin vej fra ponyen Oxo, som han lærte at ride på. En pony han beholdt på gården indtil den døde, da den var 40 år. Han fortæller om Big Star, om sine skader, om OL i Rio, med meget mere...
