Det var rørende og fantastisk!

19-08-2016 20:26

Britt Carlsen

OL

Seks ryttere måtte ud i en omspringning om medaljerne ved OL i Rio, og det var Englands Nick Skelton som åbnede med et fejlfrit ridt, og det fik konkurrenterne mere end svært ved at matche

Han er blevet nr. 70, nr 28, 23, 10, 7 og nr. 5 ved OL siden 1988 - i år vandt han guld - Englands Nick Skelton 58, der har måttet ligge karrieren på hylden efter et styrt i 2000, hvor han brækkede nakken. Han kom igen tilbage i sporten og senere til OL i London, hvor han var på det guldvindende hold med Big Star, der har været skadet i en lang periode, men Nick Skelton har langsomt bygget hesten op til dette OL, og da han stod på toppen af podiet som Olympisk Mester, glimtede tårerne i hans øjne. Det var rørende og på samme tid fantastisk og den helt rette afslutning på knap tre fantastiske uger ved OL i Rio.

Copyright Ridehesten.com
Peder Fredricson og All In, som han købte som 7-års på Zangersheide.

Sveriges Peder Fredricson har været totalt fokuseret, hver eneste gang han har redet på banen, og All In har været en af de heste, som nærmest har holdt legestue med de store, krævende baner. Han og Nick Skelton var alene om at producere et fejlfrit ridt i dag, og det gav Peder sølvmedaljen. 

Copyright Ridehesten.com
Eric Lamaze og Fine Lady, som bare er vokset med opgaven, fortæller han.

Steve Guerdat fik fejl på første forhindring i en tid, som ikke havde givet ham guldet. Kent Farrington, kaldet verdens hurtigste mand, rik nedslag på både første og sidste forhindring, og så hjalp det fedt, at tiden var et halvt sekund hurtigere end Skeltons. Også Sheikh ali Al Thani/First Division fik to nedslag, og så var det op til Eric Lacaze at afgøre medaljerne som sidste mand i omspringningen på Fine Lady. Man kunne hører en knappenål falde til jorden på stadion, mens rytterne red, og da Eric rev den næstsidste forhindring lød der et støn fra publikum. Han var dog næsen et skund hurtigere end guldvinderen fra London Steve Guerdat, og deremd indtog han bronzepladsen. 

- Vi har plejet g passet Big Star gennem to år for at få ham igang igen efter en skade. Jeg har altid ønsket det her, så for mig blev det meget følelsesladet, fortalte Nick Skelton, som samtidig sagde, at han går på pension sammen med Big Star, denne guldmedalje var lige den, der manglede i karrieren. 

Se resultatet HER.

Copyright Ridehesten.com
Guld til Englands Nick Skelton, sølv til Peder Fredricson og bronze til Eric Lamaze.

I magasinet Ridehestens septembernummer kan man læse meget mere om OL i Rio.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen