9 ting du ikke vidste om Nick Skelton

02-01-2015 12:11

I anledning af den britiske topspringrytter Nick Skeltons 57-års fødselsdag den 30. december har Horse and Hound samlet ni fakta om den tidligere OL-guldvinder, som du (nok) ikke ved allerede

Copyright Ridehesten.com
Nick Skelton - her på Big Star ved OL i London 2012.

1. Nick var tre år gammel, da han begyndte at ride. Han første pony var en welsh mountain ved navn Oxo, som døde hjemme hos Nick i den imponerende alder af 39 år.

2. Hans oprindelige mål var at blive en National Hunt-jockey, man da han hurtigt fik succes på springbanen faldt væddeløbene lidt i baggrunden.

3. Hans første større stævnesejr var i 1975 ved EM for juniorer, hvor han vandt individuelt guld og holdsølv på hesten Okay.

4. I 1978 satte Nick ny rekord i højdespringning på hesten Lastic – højden var 7ft 7 5/16in (ca. 2,32 m), og Nick var bare 19 år gammel.

5. Han vandt tre Hickstead Derbby-titler i træk på hesten Apollo i 1988, 1989 of 1990.

6. I september 2000, kort inden OL i Sydney, havde Nick et alvorligt fald, hvor han brækkede hin nakke to steder. Den øverste halvdel af hans rygrad var immobiliseret i fem måneder og han var tvunget til at lade sig pensionere fra springsporten i 2001. Men knoglerne helede og han kom mirakuløst tilbage til sporten i 2002.

7. Han har deltaget ved syv olympiske lege og var en del af det guldvindende hold ved OL i London 2012 på hesten Beverley Widdowson’s Big Star. I en alder af 54 blev han Storbritanniens ældste guldvinder i mere end 40 år.

8. I december 2012 modtog Nick OBE-prisen af den engelske dronning for sin indsats i hestesport. To postkasser blev malet guldfarvede i anledning af hans olympiske triumf i hans hjemby Alcester og hans fødeby Bedworth.

9. Begge hans sønner har fået succesfulde karrierer inden for hestevæddeløb – hans ældste søn Dan er en National Hunt-træner på familiens gård i Warwickshire, og hans yngste søn Harry er en spring-jockey.

Kilde: Horse and Hound

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner