Elimineringsregel under debat

18-01-2023 15:48

Mille Albinus Hjermitslev

Den nye elimineringsregel i international ridebanespringning er dyrevelfærdsmotiveret og vedtaget af FEI. Den giver dommere beføjelser til at stoppe en ekvipages runde øjeblikkeligt

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Tilbage i december mødtes International Jumping Riders Club (IJRC), en organisation, der repræsenterer sportsudøvere i ridebanespringning, for at diskutere det nye FEI-reglement. Det mest diskuterede emne handlede om springdommeres beføjelser. Elimineringsreglen giver springdommere ret til at ringe med klokken og eliminere en ekvipage midt på banen, hvis der er tale om brud på dyrevelfærd.

Fakta
Artikel 241.4 i FEI's springreglement 2023

Elimineringsreglen
Dommere må med øjeblikkelig virkning ekskludere en ekvipage fra at fortsætte med at springe banen, så snart hestevelfærden bliver eller ser ud til at blive kompromitteret. Rytteren kan ikke komme med en indvending mod dette, og elimineringen er endegyldig. Det gælder for alle internationale konkurrencer i ridebanespringning og trådte i kraft den 1. januar 2023.

Reglementsændringen blev forslået af det svenske rideforbund efter OL i Tokyo, hvor en ekvipage færdiggjorde en runde på trods af, at hesten havde voldsomt næseblod. Reglen er dog ikke kun relateret til blod. FEI har ikke specificeret, hvilke andre situationer reglen bør træde i kraft, men nævner, at hvis der er implementeringsproblemer med reglen, kan det tages op igen for 2024.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvornår bør man benytte elimineringsreglen?
På mødet i IJRC berettede formand Glenn Maes om, at både ryttere og officials er i tvivl om, hvornår reglen gælder, og hvornår den bør benyttes. Ligeledes er flere ryttere bekymret for, om alle dommere har erfaring nok til at tage en sådan beslutning. Hertil har den britiske tidligere OL-vinder Nick Skelton forslået, at man har en professionel rytter i dommertårnet, der kan hjælpe med at tage beslutningen. Sådan skriver Horse & Hound. 

En nødbremse
IJRC-formand Glenn Maes er enig i reglementsændringen på trods af bekymringerne. Dette med henvisning til dyrevelfærd. Han argumenterer dog, at: – Vi er nødt til at se reglen som en nødbremse. Som på et tog er bremsen der af sikkerhedsårsager. Ikke for at blive brugt tilfældigt

FEI's reglement 2023 med markerede ændringer. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner