ECCO Cup skydes i gang i Sundeved

02-03-2018 11:11

Camilla Tiefensee Schrøder

I denne weekend afholder Sundeved Rideklub i Sønderborg landsstævne i dressur med årets første ECCO Cup-kvalifikationsklasser for junior- youngrider- og U25-ryttere

Copyright Ridehesten.com
Michala Mejlgaard Jensen og Trebiz er blandt de startende i lørdagens ECCO Cup-klasse for U25-ryttere, hvor der rides Intermediaire II. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sundeved Rideklub holder denne weekend landsstævne i dressur med mange af landets bedste upcoming unge dressurryttere på startlisterne. Det gælder nemlig den første af de i alt tre kvalifikationsrunder i den populære dressurturnering ECCO Cup 2018.
Fredag bliver der varmet op med bl.a. MA2*, og lørdag gælder det de tre første ECCO Cup-klasser. Søndag skal alle tre aldersklasser i ECCO-Cuppen ride kür. Sideløbende med ECCO Cuppen vil der der også afvikles Intermediaire II, og Prix St. George og Grand Prix-klasser for seniorryttere. Bl.a. vil Anna Zibrandtsen være til start på hingsten Detroit e. Dimaggio/Lord Liberty G.

Se start- og resultatlister.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Datoer for ECCO Cup 2018
Næste kvalifikationsstævne i ECCO Cuppen for junior- youngrider- og U25-ryttere afholdes i Kolding Rideklub den 18.-20. maj. Tredje kvalifikation er den 2.-4. november i Heslegårds Sportsrideklub, mens finalestævnet er datosat den 30. november-2. december 2018.

Ponyrytterne holder kvalifikationer for sig. For dem afholdes det første kvalifikationsstævne den 16.-18. marts i Herning Rideklub. Derefter gælder det den 18.-20. maj i Kolding Rideklub og til sidst den 5.-6. oktober i Solrød Rideklub (hvor der er Jackpotrunde med dobbelt point).

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner