Nye vaccinationsregler til afstemning

25-03-2012 15:37

Britt Carlsen

På rideforbundets repræsentantskabsmøde blev der i dag taget stilling til, om de nye regler for vaccination skal ske med tilbagevirkende kraft eller ej
Copyright Ridehesten.com

Dyrlæge Jens Kristoffersen argumenterede på rideforbundets repræsentantskabsmøde mod de nye vaccinationsregler, mod reglen om: Heste der er basis-vaccineret efter 1. januar 2005 skal være vaccineret efter følgende strategi: - Basis-vaccination: To vaccinationer med 21-92 dages mellemrum - Booster-vaccination: Én vaccination tidligst 5 måneder og senest 6 måneder og 21 dage efter den 2. basisvaccination. Herefter skal hesten vaccineres årligt (senest på årsdagen efter sidste vaccination). Der skal gå mindst 7 dage fra en hest er vaccineret og til den ankommer til stævne. Forbundets veterinærkonsulent Mette Uldahl arumenterede for vaccinationsprogrammet og begrundende kravet om skillelinjen år 2005: -Vi skal lave et vaccinationsprogram som vi skal være sikre på virker. Den dokumentation vi har i dag underbygger, at vi skal vaccinere som anbefalet. Vi skal have en stor gruppe heste hvor hovedparten er dækket mod at viderebringe smitte og få sygdommen. Hvis vi ikke indføre programmet med tilbagevirkende kraft, så går der 6-8 år før vi har den store gruppe af heste der er dækket. Forsamlingen tilkendegav dog med overvældende tilslutning, at de nye vaccinationsregler ikke bør træde i kraft med tilbagevirkende kraft, men indføres for alle fra årsskiftet.

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner