Signe Wiese
Reglerne for basis-vaccination af heste bliver enslydende med FEI’s regler. Vaccinations-strategien opdateres på baggrund af nyeste forskning omkring hestenes immunstatus ved forskellige vaccinations-strategier, hvor den nuværende strategi har vist sig ikke at være fuldt dækkende. Regler for vaccination af stævneheste pr. 1. januar 2013 Heste, der er basis-vaccineret efter 1. januar 2005 Heste, der er basis-vaccineret efter 1. januar 2005, skal være vaccineret efter følgende strategi: · Basis-vaccination: to vaccinationer med 21-92 dages mellemrum · Booster-vaccination: én vaccination indenfor 6 måneder og 21 dage efter den anden basis-vaccination Herefter skal hesten vaccineres årligt (senest på årsdagen efter sidste vaccination). Der skal gå mindst 7 dage fra en hest er vaccineret, og til den ankommer til stævne. Heste, der er basis-vaccineret før 1. januar 2005 Heste, der er basis-vaccineret før 1. januar 2005, hvor de årlige re-vaccinationer er regelret fulgt, skal ikke have ny basis-vaccination, men må fortsat starte på baggrund af to basis-vaccinationer med 21-92 dages mellemrum. Overgangsordning Indtil 1. januar 2013 kan hestene starte nationale stævner på baggrund af de gamle vaccinationsregler. Herefter skal alle heste, som er basis-vaccineret efter 2005, være vaccineret i henhold til de nye regler. Internationale stævner under FEI For heste, der skal starte internationale stævner under FEI, gælder samme regler som beskrevet ovenfor. Reglerne er allerede gældende. Hestene skal dog også være vaccineret indenfor 6 måneder og 21 dage (halvårligt) før stævnestart. Se DRF's nye video i boksen til højre. Kilde: DRF