Annika Knudsen Lorentsen
Mediet Eurodressage beretter, at den danske pony Dot Com, som i mange år har haft et utal af succesfulde resultater på dressurbanerne med danske ryttere, fremover vil rides af svenske Oliver Brink, som har købt ponyen.
Dot Com startede sin karriere under Frederikke Aagot Jabine, som endte som nr. 10 ved DM for kategori 2-ponyer i 2016.
I 2018 overtog Josephine Gert Nielsen tøjlerne på den velgående pony, og i 2,5 år havde de stor succes sammen. De har vundet holdguld og individuelt guld med NM i 2019, ligesom de blev udtaget til det danske EM-hold i 2020, på trods af, at det normalt udelukkende udgøres af kategori 1-ponyer. Her vandt de holdsølv og blev nr. 12 individuelt.
Efter Josephine overtog Sofia Rosenkilde tøjlerne og sammen har de i år redet en rette nationale stævner, heriblandt DM, hvor de vandt bronze.
Nu flytter Dot Com til Sverige, hvor den svenske OL-rytter Jan Brink, har købt hoppen som lærepony til sin søn Oliver Brink.