Kristine Ulsø Olsen
Efter 2,5 års makkerskab mellem Josephine Gert Nielsen og den succesfulde pony Dot Com, er det nu slut, da Dot Com er blev leaset med forkøbsret af familien Rosenkilde. Heldigvis forbliver 14-årige Dot Com her i Danmark, i det at Sofia Rosenkilde fremover er i sadlen på ponyhoppen.
Da Josephine Gert Nielsen i 2018 overtog tøjlerne på 2'er ponyen Dot Com, havde de færreste troet at ekvipagen sammen ville opnå adskille mesterskabstitler for kategori I-ponyer. Men det er netop hvad ekvipagen har formået gennem de sidste par sæsoner, som har indeholdt flere mesterskabstitler og utallige sejre og placeringer i både ind - og udland.
– Jeg følte at det var det rigtige tidspunkt for hende at komme videre til en ny rytter. Hun har fortjent fuld opmærksomhed og jeg vil gerne have mere fokus på mine andre ponyer. Jeg er rigtig glad for beslutningen, selvom det var hård på vej hjem i bilen da vi afleverede hende. Hun har givet mig så mange gode oplevelser, fortæller Josephine Gert Nielsen.
2020
Guld ved DM for kategori 2 med Timms My Fritz
Sølv for hold ved EM 2020 med Dot Com (12’er individuelt)
Bronze ved DM for hold med Timms My Fritz
2019
Guld ved DM for kategori 2 med Dot Dom
Guld ved NM for kategori 1 med Dot Com
Guld for hold ved NM med Dot Com
Vinder af DRF’s rangliste for ponyer med Dot Com
2017
Sølv ved DM for kategori 3 med Schiwago
2016
Bronze ved DM for kategori 3 med Schiwago
Ved europamesterskaberne i ponydressur, er det hovedsageligt kategori I-ponyer som deltager. Ved EM i franske Saumur tilbage i 2006 var det derfor en sensation da det danske landshold havde to kategori II-ponyer med på holdet i form af Cathrine Dufour på Moonlight og Christina Møller på Casio. Det ble endnu større da holdet red sig til en bronzemedalje og Cathrine og Moonlight sluttede som nummer fire individuelt. De efterfølgende to år var Cathrine og Christina med hvert deres år og siden 2008 har det udelukkende været kategori I-ponyer som har repræsenteret Danmark ved EM.
Sidste år lykkedes det Josephine Gert Nielsen at tilkæmpe sig en plads på holdet ved EM i Ungarn sammen med hendes kategori II-pony Dot Com og det var derved første gang i 12 år at holdet ikke udelukkende bestod af de store ponyer. Trods højdeforskellen, blev det til en placering som nummer 12 i den individuelle konkurrence og en sølvmedalje i hold konkurrencen.