Haazen i trafikuheld på vej til Odense

21-11-2007 20:49
Den hollandske dressurrytter Jeanette Haazen havde meldt sin deltagelse ved stævnet i Odense i denne weekend. Desværre nåede hun og hendes mand ikke længere med deres hestetransport end til Tyskland.

På vej til World Cup kvalifikation i Odense blev Jeanette og Chris Hazen fra Holland alvorligt skadet i et trafikuheld nær Osnabrück i Tyskland. Det meldes, at ingen af hestene om bord på transporten kom til skade, mens ægteparret Haazen blev slemt tilredte og Chris Haazen blev klemt fast i lastbilen. På et hospital i Damme, nær Osnabrück, er Chris blevet opereret for kompliceret brud i det ene ben og har fået alvorlige seneskader i det andet. Jeanette har ikke brækket noget men har fået nogle slemme tryk på begge ben. Kilde: De Hoefslag og Eurodressage.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner