Nartan til Bateson-Chandler

18-05-2010 12:40
Den amerikanske presse beretter, at hollandske Jeannette Haazen har solgt til dressurhest Nartan til amerikanske Katherine Bateson-Chandler

Den 15-årige KWPN-vallak Nartan e. Jazz/Le Vainquer skulle efter sigende være solgt til den amerikanske dressurrytter Katherine Bateson-Chandler, der tidligere har redet Lone Jørgensens Kennedy, som hun overtog efter Robert Dover. Nartan markerede sig senest med Jeanette Haazen ved CDI3* stævnet i Hagen, hvor ekvipagen vandt Grand Prix Kür, hvilket blev en meget bevægende sejr for Jeannette. Katherine Bateson-Chandler har opholdt sig i Holland for at ride Nartan, inden hun fik hesten transporteret til USA for at kvalificere den til VM 2010 i Lexington, Kentucky, hvilket er det umiddelbare mål med erhvervelsen. Det er Susan F. Clark, der har købt Nartan og stiller ham til rådighed for den 34-årige, engelskfødte amerikaner.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner