Lars Petersens Mariett blev 28 år

11-10-2026 06:24

Den tidligere landsholdshest for Danmark, DV-hoppen Mariett, er blevet aflivet i alder af 28 år i Loxahatchee, Florida, hvor hun i flere år var Lars Petersens internationale tophest

Copyright Ridehesten.com
Lars Petersen sammen med Mariett. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mariett e. Come Back II/ Sidney/ Diamond (opdr. Gunnar Mousten) er født i 1998 og var 17 år gammel, da hun dansede op ad midterlinjen  ved World Cup-finalen i Las Vegas i 2015.

Den brune DV-hoppes karriere startede under Lærke Sund, der red Mariett til en finaleplads ved UVM for 5-års i 2003. Efter salget til amerikanske Marcia Pepper, der ejede hoppen til dens død, havde Mariett succes i lilletur med sin ejer og sin ridelærer Lars Petersens hustru Melissa Taylor. Efter en voldsom staldulykke, der kostede to år ude af sporten, overtog Lars Petersen tøjlerne, da Mariett var klar til genoptræning.

Copyright Ridehesten.com
Lars Petersen og Mariett ved DM i dressur på Broholm i 2014. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det blev til et yderst succesfuldt partnerskab i international topsport, hvor parrets succes på Grand Prix-niveau gav Lars og Mariett en plads på det danske landshold. Trods en forholdsvis sen debut i Grand Prix som 14-årig i 2012, var der stadig gode år i den danske hoppe, der med et Lars Petersen repræsenterede Danmark ved WEG 2014 i Caen og ved World Cup-finalen i Las Vegas i 2015.

Mariett var 19 år gammel, før hun officielt blev pensioneret fra sporten og fik ni gode år, hvor hun nød livet sammen med andre heste i Loxahatchee, Florida, tæt på Melissa og Lars' ejendom i White Fences. I torsdags skrev Melissa på Facebook:

Nogle heste er særlige. Nogle er vindere. Og så er der de sjældne "once-in-a-lifetime heste", der lærer os om betydningen af ægte mod, målretterhed, hjerte og vilje til at kæmpe. Sådan en hest var Mariett.

Copyright Ridehesten.com
Lars Petersen og Mariett ved WEG i Caen i 2014. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen