Steffen Peters sejrrig i Florida

01-02-2009 13:12
Ved et internationale dressurstævne i Florida er det første meget interessante resultat tilgængeligt på internettet. Amerikanske Steffen Peters har vundet CDI*5 Wellinton Grand Prix de Dressage med bl.a. Lars Petersen og Anky van Grunsven på sekundære placeringer

Med sin hollandske Ravel har den tidligere tysker Steffen Peters under amerikansk flag og med 75,58% vundet den første Grand Prix ved det femstjernede dressurstævne i Wellington. Lars Petersen sluttede med Succes på en 8. plads foran verdensranglistens nr. 4 Anky van Grunsven og Painted Black på 9. pladsen. Anne van Olst og Exquis Clearwater placerede sig som nr. 11 med 65,75 %. Det kan tyde på, at de europæiske ekvipager ikke har fundet sig helt til rette i Floridas vinterklima. Det bliver spændende at se, om de følgende klasser vender helt om på placeringerne. Hollandske Anky van Grunsven er kendt for, at hun rider for at vinde og går det ikke efter bogen på førstedagen, har hun som regel læst grundigt på lektion til næste dag.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner