Heste-babysitter på timebetaling

17-05-2008 15:09
I Florida har fænomenet ”equine nanny” været kendt i nogen tid. Det er en opvarter for kostbare konkurrenceheste og særligt om natten opererer disse ekstra hestepassere.

En sådan hestepasser kan imod betaling bestilles på stævnepladsen under dressurkonkurrencer og den vigtigste opgave er at overvåge hestene om aftenen og om natten, hvor de også giver hestene hø og vand og eventuelt foder efter bestilling fra rytteren. Supernanny’erne holder øje med de firbenede hele natten i samråd med deres ryttere eller ejere. Nanny’erne er ikke en almindelig hestepasser, der også ordner sadeltøj, gør rent i boksen eller opvarter rytteren. En hestenannys job er udelukkende at overvåge de kostbare heste. ”Vi giver ejere og ryttere den fornødne tryghed for at kunne koncentrere sig om deres stævne” fortæller en nanny til det hollandske blad De Hoefslag. Topryttere som Courtney King, Karen Offield og Lisa Wilcox gør alle flittigt brug af Floridas heste-babysittere. For hesteejere, der vil vide, hvad deres heste har lavet om natten, udarbejdes en hændelsesrapport over de mørke timer. Kilde : De Hoefslag.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner