Gundersen 5'er i World Cup kvalifikation

17-01-2016 08:10

Mens Lars Petersen og Mariett blev toer i Grand Prix Special, besatte Mikala Gundersen og My Lady femtepladsen i Grand Prix Kür ved World Cup-stævnet i Florida

I forhold til OL-kvalifikationerne har danske dressurryttere i denne weekend opnået vigtige point ved World Cup-stævnet i Florida.

Med 72,098% besatte danske Lars Petersen andenpladsen i Grand Prix Special ved World Cup-stævnet i Wellington med den 18 år gamle DV-hoppe Mariett e. Come Back II/ Sidney (opdr. Gunnar Mousten). Lars Petersen regner med, at 2016 bliver Marietts sidste konkurrenceår. Klassen blev vundet af den gravide Leah Wilson Wilkins fra USA med 72,863% på hesten Fabian JS.

I Grand Prix Kür World Cup-kvalifikationen var Danmark repræsenteret af Mikala Gundersen og My Lady e. Michellino/ Ritterstern (opdr. Yvonne Lindholm), der blev nr. 5 i klassen med 73,575%. Eks-danskeren Charlotte Jorst, der har amerikansk nationalitet, blev 3'er med Negro-sønnen Kastels Nintendo, som hun har købt i Danmark. Ekvipagen opnåede 74,375%. Küren blev vundet af svenske Tinne Vilhelmson-Silfvén foran amerikanske Laura Graves.

Se stævnets resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner