Årets bedste oldenburgerhopper

31-07-2024 17:26
Avl

Det tyske Oldenburger Verband har afholdt deres traditionsrige eliteskue i slotsparken i Rastede, hvor First Vaiana blev bedste dressurhoppe og Lady Grande bedste springhoppe

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

For det tyske Oldenburger Verband er deres eliteskue i slotsparken i Rastede en stolt tradition, som vi også kender det herhjemme for Dansk Varmblods eliteskue på Vilhelmsborg. 

I en pressemeddelelser skriver oldenburgerforbudet, at årets to vinderhopper lever op til forbundets vinderopskrift i og med, at begge hopper kommer ud af stærke hoppestammer.

Hos dressurhopperne løb den 4-årige First Vaiana e. Lord Europe/ Vitalis/ First Dance med laurbærrene, og det er en hoppe, hvis opdrætter og ejer ikke er uvant med fløjpladser og hæder, nemlig Christine Arns-Krogmann, der også ejer verdenshoppen Weihegold. First Vaiana opnåede en samlet score på 9,13 i sin rideprøve. Hun er trukket på den succesfulde sportshoppe ZINQ First Vienna FH. Blandt årets 14 bedste dressurhopper stod Christine Arns-Krogmann som opdrætter af tre af dem.

Fløjhoppen blev i oprangeringen efterfulgt af 4-årige Edwina Gold e. Best of Gold/ Sandro Hit/ De Niro, som er helsøster til den kårede hingste Bugatti Gold OLD, og hoppens mormor Elisa har produceret flere kårede hingst samt Grand Prix-hesten Bellini Gold – alle ud af den velrenomerede Edoste-hoppestamme.

Herefter oprangerede dommerne den 3-årige Sazou e. Zenon/ Bordeaux/ Sandro Hit, der opnåede 9,5 for ridelighed fra testrytteren.

Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Springafdelingen

Blandt springhopperne gik titlen som Årets hoppe til Lady Grande e. Casino Grande/ Landor S/ Contender, fra Gerd Sosath, som afstamningen nærmest afslører. Den kraftfulde springhoppe score 8,6 i sin rideprøve og kommer fra familien Sosaths kendte hoppestamme efter Lady Heida II med mange kendte kårede hingste og succesfulde springheste og ligeledes Årets hoppe for 10 år siden, Lady Cadora.

På andenpladsen satte dommerne 3-års hoppen Copacabana e. Comme il faut/ Carrico/ Lavallo, der i 2021 var toppristager på forbundets følauktion. Moderen er søster til vinder af 160 cm-klasser, Silver Exchange, og den kårede hingst Carson M&M.

Endnu en hoppe fra Gert Sosath, 5-årige Lady Columbia e. Catoki/ Landor S/ Contender, der er ud af samme hoppefamilie som vinderhoppen, blev oprangeret som nr. 3. Selvsamme Gert Sosath har avlet en af de bedste 14 dressurhopper.

Her ses de samlede resultater af Brillantringene for dressurhopper og for springhopper.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen