Årets sidste championatskvalifikation i dressur

13-09-2017 12:16

Den allersidste kvalifikation til Dansk Ride Forbunds championat for unge dressurheste finder i denne weekend sted på Finstrupgaard i Aalborg, hvor man bl.a. kan se Årets Hoppe 2016

Copyright Ridehesten.com
Straight Horse Ascenzione og Emma Ahlberg ved Eliteskuet sidste år. I championatet skal hoppen rides af Mette Sejbjerg Jensen, mens Kenneth Damgaard rider helsøsteren, Straight Horse Sezuanna.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sportsrideklubben Aalborg, SAO, danner på Finstrupgaard i kommende weekend rammen om den allersidste kvalifikation til Dansk Ride Forbunds championat for unge dressurheste, inden finalen afvikles på Blue Hors den 12.-15. oktober 2017.

I klassen for 4-års er der tilmeldt 43 heste, og startlisten bugner af interessante ekvipager. Blandt de spændende heste er en Sezuansøn trukket på moderen til velkendte Fiontini og Fiontina, en Sezuansøn efter moderen til Grand Prix-hingsten Glock's Zonik og ikke mindst Årets Dressurbetonede Hoppe 2016, Straight Hors Sezuanna, samt et arsenal af sølvmedaljehopper som Atterupgaards Mildura, ML's Zeline, Holkjærs Smilla og Straight Horse Ascenzione.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hos de 5-årige er startlisen på 22 ekvipager, og heriblandt er en Totilassøn efter guldmedalje- og Grand Prix-hoppen Tørveslettens Stamina. I klassen for 6-års heste er 14 heste meldt til start, og denne klasse præges af udenlandske heste fra Helgstrand Dressage.

Ved SAO's C-stævne i dressur afvikles klasser fra LA til Intermediaire. Ridehesten.com's fotograf er til stede ved stævnet og vil levere dugfriske billeder til vores nyheder.

Se startlister for stævnet HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner