Severo Jysk Mester i Grand Prix

09-12-2018 18:40

Trods en uheldig dag for Severo Jurado López og hingsten Rialto Star, lykkedes det alligevel ekvipagen at snuppe titlen som Jysk Mester i Grand Prix

Copyright Ridehesten.com
Severo Jurado López
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag blev Jysk Mesterskab 2018 afgjort ved det store landsstævne i Sportsrideklubben Aalborg og Omegn.
Trods en uheldig dag for Severo Jurado López og Rialto Star e. Royal Diamon/Castro snuppede han alligevel titlen som Jysk Mester 2018 i Grand Prix med et flot samlet resultat på 139,138%.

– Det var virkelig ikke min dag i dag – igen red jeg et forkert program og lavede fejl i etterne og piaffe. Men på grund af vores flotte resultat fra i går, lykkedes det Coco og jeg at blive Jysk Mester 2018, skriver Severo Jurado López på sin facebookside efter dagens ridt.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Andenpladsen gik til Signe Kirk Kristiansen med Her Highness O e. Hohenstein/Weltmeyer (opdr. Matthias Ohmen). Ekvipagen leverede en flot præstation, der af dommerne blev belønnet med et samlet resultat på 135,023%, mens tredjepladsen gik til Jeanette Sund med Kaiseradler e. Van Deyk E.H./Gajus, der samlet opnåede 131,906%.

Der var heller ikke de store overraskelser i Jysk Mesterskab på MB-niveau og Lilletur. Tidligere hjemmebanerytter Ulrik Falbe-Hansen og hingsten Heiline´s Donau Rush e. Blue Hors Rush Hour/Heling (opdr. Stald Heiline) holdt føringen fra i går, og han kunne efter dagens ridt stille sig øverst på podiet med samlet 142,336 %, mens Susanne Barnow på vallakken Centano e. Credlido/Come Back II (opdr. Finn Christensen) snuppede titlen som Jysk Mester i Lilletur med et samlet resultat på 139,429%.

Se alle resultaterne HER
 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner