SAO burde få en guldmedalje

27-06-2015 13:40

Britt Carlsen

Medaljerne regner ned over, specielt de danske ryttere ved Nordisk Baltisk Mesterskab i dressur arrangeret af Sportsrideklubben Aalborg, og de burde faktisk også have en medalje

Det summer af liv omkring de velfriserede dressurbaner, omkring den store opvarmningsbane og i de mange forskellige madtelte på pladsen. Her er det muligt at få noget lækket til ganen for enhver pengepung. Kinnerup hesteartikler har slået et stort telt op på pladsen og her er der run på de mange gode tilbud. Efter måneders hårdt arbejde høster medlemmerne og ledelsen af Sportsrideklubben Aalborg endelig frugten af deres hårde slid. Der er tænkt på detaljerne, og pyntet festligt op overalt.

Det har været et gigantisk arbejde både at renovere udendørsanlægget, lave nye baner OG planlægge et stort, internationalt dressurstævne. Stemningen i Aalborg er positiv, måske mest i den danske lejr, hvor de mange medaljer luner.

Der har hver aften været afviklet flere sociale arrangementer, bl.a. var omkring 400 deltagere med venner og familie på rundvisning og til opvisning hos Helgstrand Dressage onsdag aften, mens knap 300 var i Musikkens Hus i Aalborg til reception. Så har der været koncerter og underholdning af de forskellige nationer fredag aften.

Rigmor Kristensen, der de seneste 14 år har været en væsentlig del af dansk ponydressur bl.a. som holdleder roser arrangørerne i høje toner. Så mon ikke de fortagsomme medlemmer i Sportsrideklubben Aalborg har mod og lyst til igen at binde an med et stort mesterskab til næste år? Nå ja, lige efter en lille ferie - som ledelsen i klubben er helt enige om de ser frem til.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner