Sikker sejr til Johanne i ECCO Cup Finalen

01-12-2019 11:43

Britt Carlsen

I sommer vandt et stærkt ridende ponylandshold guld ved NBC på Vilhelmsborg. I dag fik vi set, hvordan de dygtige ponyryttere på kat. II'erne formår at vise deres ponyer frem på bedste vis. Johanne Kofoed Jensen trak fra konkurrenterne i kür

Ved ECCO Cup finalen er der tæt kamp om topplaceringerne efter første afdeling, som blev redet lørdag. Der er ekstra pres på de unge ryttere, for at fastholde en mulig topplacering eller endog avancere i kürfinalen. 
Johanne Kofoed Jensen og Aurora B havde knapt et procentpoints forspring efter første kvalifikation, så der var pres på parret, da de red på banen i küren i dag. Det kan være vanskeligt at sammensætte et svært, og interessant kürprogram, da rytterne ikke har så mange obligatoriske øvelser, de skal vise. Men for alle, og især for Johanne lykkedes det at være kreativ med overgange og linjer, så et enigt dommerpanel gav hende sejren i küren med 75,125% heriblandt 8 og 7,5 for sværhedsgrad, musik og koreografi fra dommerne. 
Der var lidt dommeruenighed i bedømmelsen af Julie Dam Jensens kür på She Nett Højgaard, men hun opnåede 72,625% og en andenplads i küren, selvom hun sluttede på 8. pladsen i første afdeling, gav det hende en samlet 4. plads. 

Copyright Ridehesten.com
Sofie Gandrup og Bruno Mars-G kom ind på en samlet andenplads. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

I den samlede stilling kom Sofie Gandrup og Bruno Mars-G ind på andenpladsen med 139,618 points mod Johanne Kofoed Jensens 144,678. Sofie var tættest på Johanne i første afdeling, men i küren sluttede hun lige udenfor placering på 4. pladsen med 71%
Fie Dybro Jensen og Kavsgaards Dundee sluttede på en samlet tredjeplads med 139,365 points altså blot knap 0,3 procentpoints fra andenpladsen. 
En af de ryttere, som har været særdeles succesfulde over sommeren med både dansk- og nordisk mesterskab, Josephine Gert Nielsen, der rider kat. II-ponyen Dot Com rider denne weekend i Aachen, Tyskland - i stævnet Aachen Youngstars, hvor hun har kvalificeret sig til dagens kür. 

Se resultatet fra ECCO Cup Finalen HER

Copyright Ridehesten.com
Fie Dybro Jensen og Kavsgaards Dundee kom ind på en samlet tredjeplads. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen