Cicci BJN: En enøjet dronning

25-04-2023 15:14

Mille Albinus Hjermitslev

Der skulle mere end et mistet øje til at stoppe Cicci BJN, der med svenske Wilma Hellström i sadlen hver gang imponerer og gør det svært at tro, at hun kun kan se på det venstre øje

Copyright Ridehesten.com
Wilma Hellström og Cicci BJN. Foto: FEI/Leanjo de Koster
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 12-årige Svensk Varmblodshoppe Cicci BJN er efter Stutteri Asks avlhingst Ci Ci Senjor Ask og med Tornesch 1042 som morfar. Med svenske Wilma Hellström i sadlen har hoppen haft en forrygende World Cup-sæson i 2022/2023, der kulminerede med finalen i Omaha, USA, hvor ekvipagen blev nummer 14. 

Da Cicci var 7 år gammel, kom hun til skade i boksen og endte med at miste sit ene øje. Det skete til et internationalt stævne, hvor hun ville rulle sig i boksen, men gled og ramte væggen med hovedet og slog det højre øje voldsomt. Dyrlægerne var ikke i stand til at redde øjet. 

Vi vidste ikke, om hun ville kunne vende tilbage til sporten efter operationen. Vi var nødt til at starte forfra og finde på nye idéer for at få det til at fungere for os, har Wilma Hellström forklaret i et opslag på Instagram.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Fire måneder efter operationen var Cicci til stævne igen. 

– Det har ikke været nemt, og vejen har været lang. Men at ride 5-stjernede stævner med Cicci i dag beviser, at alt er muligt. 

Min enøjet dronning, skriver Hellström videre. 

Se Cicci BJN og Wilma Hellström ved World Cup-finalen i Omaha, USA 2023 i videoen nedenfor. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner