Ci Ci Senjor Ask-afkom ved EM

04-09-2023 09:40

Annika Knudsen Lorentsen

Ved EM i springning var den DV-kårede Stutteri Ask-hingst  Ci Ci Senjor Ask flot repræsenteret med to afkom, hvoraf den ene endte i top-25

Copyright Ridehesten.com
Wilma Hellström med Cicci BJN. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

Stutteri Ask har kunne følge to afkom efter deres hingst Ci Ci Senjor Ask e. Cassini I/ Contender, som var repræsenteret med to afkom ved EM i springning i Milano. Den ene er opdrættet i Dansk Varmblod og den anden i Svensk Varmblod. 

Den bedstplacerede af de to blev Cicci BJN e. Ci Ci Senjor Ask/ Tornesch, som med svenske Wilma Hellström sluttede med samlet 25,5 fejl efter fire runder, og sluttede på en flot 22. plads. Den skimle hoppe er velkendt på den internationale scene, hvor hun kan kendes fordi hun kun har ét øje. Det er dog ingen hindring for at præstere på absolut topniveau, og det viste hun igen ved dette mesterskab. 

Den anden hest efter Ci Ci Senjor Ask var Senjor Catello e. Ci Ci Senjor/ Kanudos xx (opdr. Jørgen Albertsen), som med slovakiske Dominika Gaalova endte som nr. 78 i mesterskabet. 

Se det fulde resultat fra EM.

Copyright Ridehesten.com
Dominika Gaalova med Senjor Castello. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner