Tre danske ungryttere videre til finalen (video)

20-08-2020 12:50

Marie Helene Rigård Rohleder

I dag er den individuelle konkurrence ved EM i Ungarn for ungryttere redet færdig, og alle fire danskere ryttere blev placeret blandt top 10. Landstræner Dennis Fisker er meget tilfreds og ser frem til finalen

Copyright Ridehesten.com
Laura Jarlkvist Rasmussen og Åtoftens Dornier til Equitour i 2018. Foto: Ridehesten.com/ Annette Boe Østergaard.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter den første afdeling af den individuelle konkurrence for ungrytterne ved EM i Ungarn lå de danskere rytter rigitg godt placeret. I dag blev anden afdeling afviklet, og de hollandske og tyske ungryttere red sig til høje procenter og indtog top tre.

Alle fire danske ungryttere har kvalificeret sig til den individuelle finale, og de red alle over 70 procent. 

– Jeg er super tilfreds med pigerne. De har alle leveret gode og solide ridt over 70 procent, og der er en rigtig godt stemning på holdet. Nu glæder vi os bare til finalen, siger landstræner Dennis Fisker

Laura Jarlkvist Rasmussen og Åtoftens Dornier e. De Noir/ Rambo (Willy Hansen) blev bedste dansker til den individuelle konkurrence for ungryttere ved EM i Ungarn med 72.529 procent og en 7.plads. 

Resten af de danske ryttere ligger sig lige i slipstrømmen af Laura Jarlkvist Rasmussen med flere flotte præstationer. Alle belønnet med over 70 procent fra dommerne. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Karoline Rohmann og Jakas Louvre e. Blue Hors Don Romantic/ Lauries Crusador xx (opdr. Karina og Jan Kofoed-Nielsen red sig ind på en 8.plads med 72.470 procent. 

Sara Aagaard Hyrm med Skovborgs Romadinov e. Blue Hors Romanov/ Mago xx (opdr. Esben Klinkby fik 72.235 procent og ender på en 9.plads. 

Maria Mejlgaard Jensen og Antango du Feuillard e. Ampère/ Jazz (opdr. J.A. van Boven, NL), som opnåede 71.617 procent  og en 10.plads. 

Guldet gik til hollandske Marten Luiten og Fynona med 77.559 procent. 

Tidligere på ugen vandt det danske hold bronze ved holdkonkurrencen efter fire meget stærke præstationer på banen, og de startede dermed EM-ugen med bravour. På fredag er det küren som står på programmet. Her er det kun muligt at medtage tre ryttere fra en nation, selvom alle danskerne er kvalificeret. 
Det er de tre bedst placeret, som skal ride finalen: Laura Jarlkvist Rasmussen, Karoline Rohmann og Sara Aagaard Hyrm. 

Copyright Ridehesten.com
Det bronzevindende danske ungrytterhold med holdleder Janne Møller Jensen ved deres side. Foto: Privat.

Se hele resultatet her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner