Succesfuld første dans til Rune og Seebach

07-02-2018 19:35

Rune Willum og Atterupgaards Seebach viste flotte takter på dressurbanen her til aften, og fremtiden ser lys ud for den 8-årige sølvmedaljehingst med Willum i sadlen

Copyright Ridehesten.com
Rune Willum og Atterupgaards Seebach
Nyheden fortsætter efter annoncen

12 ekvipager var klar til at indtage dressurbanen hos Solrød Rideklub her til aften. Det var MB0 debut-aften for berider Rune Willum og hans nyerhvervede stjerne, den tidligere fløjhingst, Atterupgaards Seebach e. Sandro Hit/Caprimond. Rune og Seebach skulle danse, men publikum måtte dog vente  i spænding, da Willum og Seebach først red på banen som start nr. 11 – men ekvipagen fik da også slået sit talent fast, der af dommerne blev honoreret med 68,077%. 

Det var dog ikke nok til at slå Rune Willums tidligere elev, Cathrine Dufour af pinden. Sammen med DV-hingsten Aschton ”G” e. Ampere/West Point (opdr. Trine Cecilie Gitz), lagde Cathrine Dufour som start nr. 6 allerede der, skarp afstand til konkurrenterne med den flotte score af 70,897%.
Tredjepladsen gik til Anna Kromann med den 6-årige hingst Baunehøjens Detroit e. Blue Hors Don Olymbrioo/Florencio I med 66,923%.

Moderen til sølvmedaljehingsten Atterupgaards Seebach er Atterupgaards Dicte, der er helsøster til OL-finalisten og den tredobbelte EM-medaljevinder Atterupgaards Cassidy (Cathrine Dufour), lige som hun er moder til hingstene Fassbinder (tidl. Atterupgaards Fassbinder) og Atterupgaards Botticelli.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Af samme hoppestamme vil der være en ung dressurhest til salg på Dansk Varmblods Forårsauktion i Herning den 10. marts 2018.

Se resultatlisten HER

Info

I denne måneds udgave af magasinet Ridehesten kan du læse en spændende artikel, hvor berider Rune Willum fortæller om vigtigheden af eftergivenhed på tøjlen, og hvordan man opnår den.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner