Annika Knudsen Lorentsen
Ifølge eurodressage.com, har det tyske rideforbund opdateret deres landshold for 2026, og på listen er to danskopdrættede heste.
Det drejer sig først om fremmest om DV-hesten Wendy de Fontaine (tidligere Queenparks Wendy) e. Sezuan/Blue Hors Soprano (opdr. Kurt Gosmer), der er udtaget til A-truppen sammen med Isabell Werth.
Ekvipagen har haft stor succes internationalt, og vandt jo internationale medaljer ved EM tidligere på sæsonen, ligesom de sikrede sig individuel medaljer i Paris og holdguld. Ekvipagen blev desuden tyske mestre i Grand Prix Special tidligere på året.
Det drejer sig ligeledes om DV-hesten Fendi e. Franklin/Diamond (opdr. Danish Derby Horse Shows ApS), som rides af tyske Sönke Rothenberger. Ifølge eurodressage, er ekvipagen en del af B-holdet, som består af seks ryttere foruden A-holdet, som består af fem ryttere.
Fendi har haft stor succes sammen med Sönke Rothenberger, og tidligere i år vandt de eksempelvis det tyske mesterskab i kür, men de har fortsat til gode at repræsenterer Tyskland ved et internationalt mesterskab. Sammen har de dog leveret gode internationale præstationer, og vandt blandt andet en 4-stjernet Grand Prix i Hagen tidligere i år. Ekvipagen var den tyske reserve ved OL i 2024.