Springhesteavlen til debat

14-11-2013 15:19

Signe Wiese

Avl

Dansk Varmblods region 4 havde i går inviteret til debataften, hvor emnet var ”DV-hesten i international springsport” – det blev til en livlig debat, hvor emner som hoppestammer, afprøvningssystemet, præstationsavl og samarbejdet mellem DV og DRF var oppe at vende

Aftenens debatpanel bestod af landstræner i springning Lars Nørgaard Pedersen, medlem af DV’s avlsledelse Poul Graugaard, berider Søren Knudsen, rytter, hestehandler og beslagsmed Peter Enemark, hingsteholder Ib Kirk fra Katrinelund, og hingsteholder Theodor Schmidt fra Bøgegården. Tilstede i salen var også flere prominente hestefolk, bl.a. Dansk Varmblods formand Jan Pedersen, og ikke mindst et talstærk og hestekyndigt publikum.

Debat, paneldeltagere og publikum blev styret af Henning Urup og Annethe Winther fra region 4, og aftenen blev indledt med et indlæg fra hver af paneldeltagerne.

Lars Nørgaard Pedersen indledte aftenen med at stille spørgsmålet: Spiller Dansk Varmblod egentlig nogen rolle i international ridesport? Og til det kunne landstræneren selv svare: Egentlig ikke! DV-hestene har været svagt repræsenteret på de danske springlandshold, og heller ikke ved store mesterskaber, og ved internationale stævner er DV-hestene nemme at få øje på.
– Har vi de rigtige hopper, arbejder vi rigtigt med hestene, har vi gjort det rigtigt? Jeg ved ikke præcist hvad vi skal gøre, men det er vigtigt at få debatteret og snakket om sagen, sagde landstræneren, som afslutning på sit indledende indlæg.

Ligesom landstræneren var også Poul Graugaard fra DV’s Avlsledelse enig i, at det er vigtigt – og på tide – at der blev taget fat i emnet. – Der er mange faktorer, der spiller ind, lige fra hestenes kvalitet, rytternes evner osv., men det hjælper ikke, at vi skyder hinanden en masse i skoene – det hjælper kun at arbejde sammen, og få det til at fungere, sagde Poul Graugaard bl.a.. 
Poul Graugaard understregede også, at Dansk Varmblod tidligere har forsøgt at avle allroundheste, der kunne går både springning og dressur, og at det først er med Springhesteprogrammets indførelse at forbundet har fået fokus på den rene springhesteavl. – Vi har faktisk kun 9 år på bagen med avl af springheste, sagde Graugaard, der også pointerede at hopperne er meget vigtige i hesteavl, og at der endnu ikke er så mange springhopper i Dansk Varmblod, der er gennemavlet nok.

Berider Søren Knudsen, der er ansat hos Absolute Horses i Sommersted, var blevet bedt om at fortælle om de egenskaber, der skal fremmes og DV-springhestene, og Søren kom med et af aftenens mere provokerende indlæg. – Jeg har kendt Dansk Varmblod næsten fra starten af, jeg har redet mange DV-heste, og jeg synes ikke der er sket det store! Vi har fået mere ens heste, vi har fået kønnere heste, men jeg synes ikke de springer bedre, sagde Knudsen bl.a.. 
Søren Knudsen mente, at der skulle fokuseres på at avle efter præstationer, og derfor bruge de ældre hingste, der har resultaterne, fremfor at bruge unge hingste, der er endnu ikke har vist om de kan noget. Samme holdning havde Knudsen til hopperne: Bare fordi en hoppe er kåret med 10-taller i løsspringning, skal man ikke avle på den, før den har vist at den kan præstere på springbanerne, mente Knudsen. Og mht. de egenskaber, der skal fremmes hos springhestene lagde Søren især vægt på egenskaber som vilje, den rigtige indstilling, vinderinstinkt, og fremfor alt: Kapacitet. Og til sidst havde Søren Knudsen en bøn til avlerne: – Kom ud til ridestævnerne, så I kan se om hopperne er gode nok, og så I kan se hvad der virker.

Peter Enemark var blevet inviteret til at fortæller om, hvad der sælger en springhest. Og det første Peter tog fat på var udseendet: – Udseende sælger, der skal være noget der fanger øjet, mente Peter. Men det, der var allervigtigst for Peter Enemark var hestene resultater: – Resultater, det er der hvor pengene for alvor er, understregede Enemark, der mente, at det generelt var et problem, at der var lidt præstation i hoppestammerne hos Dansk Varmblod. 
– Det handler om resultaterne ude fra på springbanerne fra hestene er 5-års gamle, det er der, man for alvor begynder at kunne se om de dur til noget, sagde Peter Enemark bl.a., og anbefalede derfor også at avlerne brugte pengene på at få hestene ud at starte stævner, så de kunne samle resultater ind, og så måske sparede på følskuer, 2-års skuer, og lign. avlsarrangementer. En springhest er svær at sælge hvis den ikke har resultater, var en af Enemarks pointer.

Hingsteholder Ib Kirk fra Katrinelund holdt et oplæg om succeskriterier ved indkøb af hingste. For Ib Kirk er det bl.a. vigtigt at hingsten er korrekt bygget, og at den har hingsteformat. Den skal have en afstamning, der er internationalt anerkendt, som er korrekt sammensat, og som ikke mindst passer ind i den kollektion af hingste, der allerede står i stalden. Hingste skal have et godt temperament, de skal være arbejdsvillig og positive. – De skal sige ”ja tak”, som Ib Kirk forklarede. 
Mht. uddannelsen og managementet af hingstene understregede Ib Kirk vigtigheden af, at der bliver lagt en plan for hingstenes, virke både avlsmæssigt og sportsligt, så de to elementer af hingstens ”arbejde” kan fungere optimalt side om side.
Og endelig snakkede Ib Kirk også om vigtigheden af, at markedsføre hingsten, at ”sælge” den til både avlere og ryttere, og det er også vigtigt at hingsten får tilført gode hopper – især de første år, forklarede Ib Kirk. – Og vigtigst af alt: Få springhestene solgt, når der er et godt bud, sluttede Ib Kirk.

Theodor Schmidt fra hingstestationen Bøgegården sluttede paneldeltagernes indlæg, med et indlæg om strategi for indkøb af springhingste. 
– Strategi handler jo om erfaring, indledte Theodor Schmidt, og fortsatte: – Det er vigtigt ikke at lade sig dupere af alt det nye, en hingst er ikke bedre end den avler, sagde Theodor Schmidt bl.a. Han fremhævede også flere hingste som bliver ved med slå igennem, generation efter generation, og at det derfor handlede om at finde de gener, der passede sammen.

Efter paneldeltagernes indlæg fulgte flere timers livlig debat, hvor mange af de allerede præsenterede emner blev vendt, men også flere nye emner kom op til diskussion.

Hvordan skal hopperne bedømmes?
Et af de emner der blev brugt en del tid på, var Dansk Varmblods bedømmelsessystem. Bør man avle på en hoppe, der ikke har vist andet end god løsspringning som 3-års? Er det realistisk at den almindelige avler kan beholde en hoppe indtil den har præsteret i sporten, for så at tage den hjem og begynde at trække føl på den, fremfor at sælge den? Er vores system med sadelkåringer af hopperne godt nok, eller skal der findes nye måder at selektere på? Bør alle hopper bedømmes over flere dage som det fx er tilfældet ved stationsafprøvningerne?

Samarbejde mellem Dansk Varmblod og Dansk Ride Forbund
Et af de emner, der også blev berørt fra flere sider af salen var samarbejdet – eller rettere – manglen på samarbejde mellem Dansk Ride Forbund og Dansk Varmblod. Både paneldeltagere og flere af tilhørende i salen udtrykte et ønske at om DRF og DV kom til at arbejde bedre sammen omkring bl.a. bedømmelser, championater, uddannelse af hest og rytter m.m..
– Det er beskæmmende at DRF og DV ikke kan arbejde sammen. Hvis samarbejdet kom oppefra ville det være nemmere at få ryttere og avlere til også at arbejde sammen, lød det fra Niels Pedersen, formand for Dansk Varmblods region 2. Til det emne kunne Dansk Varmblods formand, Jan Pedersen, dog fortælle at der allerede var aftalt et møde mellem DV og DRF netop med henblik på at udvikle samarbejdet mellem de to forbund.

DV-springhestene skal markedsføres bedre
Et af aftenens sidste emner var markedsføringen af Dansk Varmblods springheste.
– Vi har et kæmpe problem med DV-springhestenes image, mente landstræner Lars Nørgaard Pedersen bl.a., og han rådede forbundet til at finde frem til succeshistorierne og få dem profileret. Berider Torben Frandsen, der bl.a. er træningsleder for Dansk Varmblod, mente at man som avler kunne forbedre sin markedsføring, hvis man sørgede for at komme ud til stævnerne, se rytterne ride, snakke med, få gang i en dialog, og få rytterne til at komme og se og prøve ens heste. Så ville rytterne efter Torben Frandsens mening også bedre kunne rådgive og vejlede avlerne. Springrytter Jesper Meyenburg efterlyste ligeledes bedre markedsføring, bl.a. til forbundets arrangementer: – Det skal se mere prangende ud, mente Meyenburg bl.a.

Vi er på rette vej
Der var generelt en god og sober debat i løbet af aftenen, hvor mange emner blev diskuteret, og det er uden tvivl godt, at der er blevet taget fat i emnet, så forbund, avlere og ryttere forhåbentligt sammen kan arbejde på at udvikle Dansk Varmblods avl af springheste.
– Ud fra at de danske heste ikke har klaret sig godt nok, er det blevet konkluderet at avlen ikke er god nok. Men man skal passe på ikke at konkludere for meget, på for tyndt et grundlag – jeg tror vi er på den rette vej, sagde Dansk Varmblods formand Jan Pedersen ved debataftenens afslutning.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner