Marie Helene Rigård Rohleder
Det er andet år, at Dansk Varmblod afvikler en auktion under World Cup-stævnet i Herning. Her får sæsonens sent fødte føl mulighed for at blive vist frem i bedste sendetid.
Eftermiddagens fremvisning af føllene er netop overstået, og det her blev det kun bekræftet, at årets følkollektion er særdeles bemærkelsesværdig.
Hal M i MCH Messecenter Herning var proppet, og hele vejen rundt om banen stod tilskuerne skulder mod skulder for at få et kort kig på de 21 nøje udvalgte DV-føl.
Heriblandt 13 dressurføl og otte springføl, der kan ses online med billede, video, afstamning og en udførlig beskrivelse på Dansk Varmblods Auktioner.
Alle er velkomne til auktionen kl. 17 i Blue Hors Arena i Hal M i eftermiddag!