Orientering fra Dansk Varmblod

28-04-2026 12:12
Avl

I en orientering fra Dansk Varmblod beklages deltagelsen ved en hjemmekåring af en rytter, der i henhold til gældende beslutninger ikke er berettiget til at ride ved forbundets arrangementer

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dansk Varmblod meddeler i dag:

Dansk Varmblod er blevet opmærksom på, at der i forbindelse med en nylig gennemført hjemmekåring hos Stald Hesselhøj har været en situation, hvor en rytter har deltaget, som i henhold til gældende beslutninger ikke er berettiget til at ride ved Dansk Varmblods arrangementer.

Forholdet blev desværre ikke erkendt i forbindelse med afviklingen af kåringen.

Dansk Varmblod påtager sig ansvaret for, at de gældende rammer ikke er blevet håndhævet korrekt i den konkrete situation. De involverede dommere har udført deres opgave i god tro på baggrund af de oplysninger, der forelå.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I en organisation båret af frivillige kræfter kan der opstå fejl, og det ændrer ikke på den store indsats og det ansvar, som vores dommere og officials dagligt påtager sig.

Den gennemførte kåring står ved magt.

Vi tager situationen alvorligt og vil sikre, at procedurer og kommunikation fremadrettet understøtter en klar og ensartet håndhævelse af gældende beslutninger.

Dansk Varmblod beklager forløbet.

/varmblod.dk

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen