Highfive Fuglsang, som i 2018 blev flot fremvist af Anders Hoeck, er en af de hingste, du kan se til åbent hus hos Hesselhøj. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen
Hesselhoej.dk inviterer til åbent hus, skærtorsdag d. 14 april kl. 14.00-17.00. Arrangementet er for alle der er interesseret i at se det sprit nye sted i Asperup.
Tilmelding kan ske på deres Facebook side, hvor der ligeledes trækkes lod om et gavekort til valgfri bedækning mellem de avlshingste der står stationeret på Hesselhoej.dk. Under arrangementet fremvises Hesselhoej.dk's hingstekollektion, samt afkom efter disse.
Stedet rummer 74 bokse, to ridehuse, en stor udendørsbane samt en wellness afdeling med skridtmaskine, vandbånd og solarium.
Nyheden fortsætter efter annoncen
Alt dette, og meget mere, er det muligt at se, når der afholdes åbent hus, og bygningerne skal indvies.
Det er Hans Jørgen Hoeck der indtil 2021 har ejet og drevet stedet, men herefter overtog sønnen Anders Hoeck virksomheden, og i samarbejde med Anne-Sofie Jensen og Hans Jørgen, udgør de det daglige team. Foto: Ridehesten.com/Anette Boe Østergaard
Følgende hingste vil blive fremvist:
- Hesselhoej Donkey Boss e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Zack (opdr. Hesselhoej). Præmiehingst med 9 i helhed.
- Hesselhoej Rock a Billy e. Revolution/ Blue Hors Hertug (opdr. Jane og Erik Bech Jensen).
- Highfive Fuglsang e. Grand Galaxy Win/ De Niro (opdr. Anne Dorte Riis Meyland)
- Hallifax Lyng e. Schwarzgold/ Aston Martin TAF 0901(opdr. Anne Lyngbye Melsen)
Du kan læse mere på Hesselhoejs hjemmeside